Punkt 14 Nedlukningsmodel på grund af incidensgrænser
Beslutningstema
Delegation af beslutningskompetance til Borgmesteren, med henblik på at sikre hurtige handlemuligheder.
Indstilling
Direktionen indstiller:
- at Byrådet delegerer beslutningskompetancen i forbindelse med håndtering af lokale smitteudbrud og automatisk nedlukning til Borgmesteren.
Sagsfremstilling
Den 22. marts 2021 blev regeringen enig med en række af Folketingets partier om en rammeaftale om planen for genåbningen af Danmark.
Som konsekvens af denne aftale er aftalt model for hurtig og effektiv udbrudshåndtering og nedlukning.
I den forbindelse får Byrådet opgaver i forbindelse med at:
Der sker automatisk nedlukning af sogn
Som udløses ved:
- +400 i incidens
- + 20 smittetilfælde de sidste syv dage
- + 2 i positivprocent
I den forbindelse vil Byrådet skulle påbyde
- At grundskoler, SFO og klubtilbud samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i sognet lukkes. Dette omfatter både kommunale, private og selvejende tilbud.
- At lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter og lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, i sognet lukkes. Dette omfatter både statslige, kommunale og private tilbud på Kulturministeriets område.
Det er Byrådet som ophæver nedlukningen, efter nærmere beskrevne regler.
Der sker øgede beføjelser til kommuner
Byrådet får som nyt mulighed for at lukke følgende, hvis incidensgrænsen overstiger 100 (testkorrigeret) pr. 100.000 borgere, og smitteforebyggende hensyn tilsiger hurtig handling, som ikke kan afvendte Styrelsen for Patientsikkerhed:
- Dagtilbud og private pasningsordninger efter dagtilbudsloven.
- Grundskoler
- SFO og klubtilbud
- Ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner
- Lokaler og lokaliteter på, hvor der udøves kultur-, idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter.
Nedlukningen ophæves:
- Når Styrelsen for Patientsikkerhed ikke vurderer, at der er grundlag for at opretholde nedlukningen.
- Når kommunen er under den ovenfor nævnte incidensgrænse i en uge i træk.
Nedlukning af kommuner med incidens + 200
Herudover er der besluttet en nedlukning af kommuner, hvor incidensen er over 200 (testkorrigeret). Her er det ressortminister der anmoder Epidemikommissionen og forelægger Epidemiudvalget en anmodning om at iværksætte tiltag.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ikke opgjort
Lovgrundlag
Regeringens aftale med en række af folketingspartier om genåbning af Danmark, som har udmøntet sig i en række bekendtgørelser
Sagen afgøres i
Byrådet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-04-2021
Indstilles.
Afbud fra Hanne Klit (A) og John Arly Henriksen (A). Som suppleanter deltog Pia Dam (A) og Karl Magnus Bidstrup (A).
Beslutning i Byrådet den 27-04-2021
Godkendt.
Afbud fra Dorthe Ullemose (O). Som suppleant deltog Lars Kalmar (O).