Punkt 5 Tilsagn til projekt 'Støtte til livet'
Beslutningstema
Anvendelse af midler fra Sundhedsstyrelsen til projekt ’Støtte til livet’
Indstilling
Direktionen indstiller
- at Social- og Sundhedsudvalget godkender anvendelse af midler til projekt ’Støtte til livet’
Sagsfremstilling
Ældreområdet har ansøgt om og modtaget midler fra Sundhedsstyrelsens pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Formålet med det ansøgte projekt er at understøtte borgerens livsmuligheder med professionelle relationer og indsatser af høj faglig karakter.
Indenfor de eksisterende organisatoriske rammer i ældreplejen ønskes en ændring i kulturen i samarbejdsprocesser, opgavetilrettelæggelse og varetagelse. Det skal ske med udgangspunkt i et borgerperspektiv i stedet for et systemperspektiv.
Projektet sigter mod at:
- Minimere uhensigtsmæssige dokumentationsprocesser og arbejdsgange i den centrale samarbejdsarena, der tilrettelægger og planlægger plejen og omsorgen hos borgerne.
- Styrke og udvikle borgerforløb, så borgeren og de pårørende oplever forløbene sammenhængende, koordinerede og ikke mindst livsstøttende.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Projektets samlede bevilling er 9.958.909 kr. til anvendelse i projektperioden i 2021.
Der er i december 2020 givet tilsagn på 4.979.455 kr. Under forudsætning for bevillingsoptagelse på finansloven for 2021 vil der blive ydet yderligere tilskud, således at der samlet kan anvendes 9.958.909 kr. i projektperioden
Sagen afgøres i
Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 12-01-2021
Godkendt.