Punkt 2 SSF - Svendborg skole for fotografi
Beslutningstema
Ansøgning om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening.
Sagsfremstilling
Svendborg Skole for Fotografi (SSF) er et nyt initiativ, som vil lukke dørene op for første gang i
september 2020. Det vedlagte budget er derfor kun en introduktion til skolens kommende
økonomi.
SSF får adresse i Fruestræde 19, 5700 Svendborg. Skolen overtager lokalerne pr. 1/9 2020.
Foreningen vil arbejde specifikt mod at udbrede og udvikle forståelsen for fotografi som
medie - frigjort fra specifikke økonomiske formål - til at undersøge og udtrykke sig selv og sin
omverden gennem.
Foreningens formål er primært at forestå folkeoplysende voksenundervisning, foredrag og debat inden for folkeoplysningslovens rammer for at styrke deltagernes personlige, sociale og faglige kompetencer, og dermed fremme forståelse for medborgerskab og demokrati
Samtidig ansøger SSF om tilskud til aktiviteterne i efterår/vinter 2020. Der ansøges om tilskud til:
Undervisertilskud:
Undervisning: 6 lektioner i 15 uger = 90 lektioner
Foredrag: 3 lektioner x 2 = 6 lektioner
Lokaletilskud:
I alt: 96 lektioner
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgiften for 96 lektioner undervisning vil andrage kr. 12.813 kr. og for lokaletilskud vil udgiften andrage 5.856 kr.
Udgiften vil kunne holdes inden for den samlede ramme for aftenskolerne.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 25-08-2020
Foreningen godkendt, under forudsætning af, at udlejer ikke er en del af bestyrelsen eller suppleant hertil.
Samtidig blev tilskud til aktiviteter i efterår/vinter 2020 bevilget med 96 lektioner. Lokaletilskud blev bevilget for samme antal lektioner.
Birgit Sørensen var fraværende. Som suppleant deltog Karin Olsen.
Frank Müller-Bøgh var fraværende. Som suppleant deltog Peter Bang.
Lars Erik Hornemann og Jan Bunkenborg var fraværende.