Punkt 2 Behandling af indkomne ansøgninger til anlægspuljen
Beslutningstema
Prioritering af indkomne ansøgninger til anlægspuljen og godkendelse af skabelon til samarbejdsaftale.
Indstilling
Direktionen indstiller, at Lokaludvalget
- Foretager en prioritering af de indkomne ansøgninger, som udvalget indstiller til endelig vedtagelse i Økonomiudvalget.
- Godkender udkast til samarbejdsaftale.
Sagsfremstilling
Der er i forbindelse med Budget 2020 blevet afsat 2 mio kr. årligt til anlægsprojekter i lokalområderne. Det har nu været muligt for borgerne at indsende ansøgninger til puljen for første gang. Puljen har været annonceret i Fyns Amtsavis, i ugeavisen, Den lille avis og på kommunens facebookside.
Der er indkommet 16 ansøgninger til mindst 10.790.000 kr. inden behandlingsfristen d. 18. maj 2020 kl. 12.
Ansøgningerne er vedhæftet sagen som bilag:
Bilag nummer | Navn | Ansøgte beløb |
Bilag 1 | Ansøgning til anlægspuljen Projekt "Ud i naturen til hest og til fods på Thurø"
| 500.000 kr. |
Bilag 2 | Ansøgning til anlægspuljen - Vejstrup Forsamlingshus | 1,8 mio kr. |
Bilag 3 | Ansøgning til anlægspuljen - Præstelandingens brolaug
| 500.000 kr. |
Bilag 4 | Ansøgning til anlægspuljen - Tåsinge Gymnastikforening | 50.000 kr. |
Bilag 5 | Ansøgning fra Rantzausminde bådelaug
| 510.000 kr. |
Bilag 6 | Ansøgning til Havbad ved Lille Eng | 505.000 kr. |
Bilag 7 | Bypark | 500.000 kr. |
Bilag 8 | Vestbroens: Byens nye rekreative aktivitetsområde | 855.000 kr. |
Bilag 9 | Vestbroen |
|
Bilag 10 | Station 5672 – Fællesskabets hus | Ikke oplyst |
Bilag 11 | Motions- og fritidspark i Rantzausminde | Op til 2 mio kr. |
Bilag 12 | Gavlmalerier – vores torv | 770.000 kr. |
Bilag 13 | Aktivitetsområde Thurø | 2 mio kr. |
Bilag 14 | Nyt fælleshus i den selvforsynende landsby | 800.000 kr. |
Bilag 15 | Bedre bredbånd på Sydtåsinge | Ikke oplyst |
Bilag 16 | Klitter på Christiansminde | 500.000 kr. |
Administrationen bemærker, at ansøgningen til ”Klitter på Christiansminde” er indkommet efter behandlingsfristen.
Administrationen bemærker til ansøgningen fra Præstelandingens Brolaug, at der den 18.05.2020 er givet afslag på ansøgningen til opførelse af bygning på kommunens strandareal (jf. Bilag 17 ” Afslag til brolauget ved Præstelandingen på Thurø”). Afslaget er begrundet i tidligere politisk beslutning, herunder at en byggetilladelse på kommunens areal forudsætter dispensation fra kirkefredning og strandbeskyttelseslinje, hvor henholdsvis Fredningsnævnet og Naturstyrelsen er myndighed.
Administrationen har udarbejdet et udkast til en samarbejdsaftale, som vil blive indgået med de borgergrupper, der tildeles midler. Samarbejdsaftalen skal sikre en gensidig forventningsafstemning mellem projektejerne og Lokaludvalget. Udkast til samarbejdsaftalen er vedhæftet som Bilag 16 ”Udkast til samarbejdsaftale mellem projektejer og Lokaludvalget”. Desuden modtager projektejerne et tilsagnsbrev hvori det er beskrevet, hvordan de modtager penge, at de skal sørge for tilladelser til deres projekt og andre forhold, som er vigtige for deres projekt.
Det skal bemærkes, at der er en række forhold, som skal undersøges nærmere og at en evt. politisk godkendelse af de ansøgte projekter derfor må ske med forudsætning om, at de konkrete projekter kan opnå de nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder, herunder Plan, Byg og Miljø.
Beslutning i Lokaludvalget den 09-06-2020
Lokaludvalget indstiller følgende projekter til Økonomiudvalgets vedtagelse:
- Ud i naturen til hest og til fods på Thurø: 0.5 mio. kr.
- Vejstrup Forsamlingshus: 0.5 mio. kr.
- Bypark i Gudbjerg: 0.5 mio. kr.
- Rekreativt aktivitetsområde ved Vestbroen, Svendborg Havn: 0.5 mio. kr. gives i tilskud til andre aktiviteter end sauna.
Lokaludvalget godkender udkast til samarbejdsaftale med bemærkning om, at:
- samarbejdsaftalen løber indtil projektet er færdiggjort
- projektejerne forpligter sig til løbende at kommunikere om projektet i lokalområdet
- projektejerne skal give Lokaludvalget en status om projektet ved udgangen af 2020.
Jens Erik Laulund Skotte (Ø) var fraværende.