Punkt 5 Thurø Foreningsfitness - ansøgning til Opstartspuljen
Beslutningstema
Thurø Foreningsfitness søger tilskud fra Opstartspuljen til etableringsudgifter.
Indstilling
Formanden indstiller;
- At der bevilges 6.000 kr. til opstart, idet der ikke kan bevilges tilskud til instruktørtøj.
Sagsfremstilling
Thurø Foreningsfitness blev på marts-mødet i Folkeoplysningsudvalget godkendt som frivillig folkeoplysende forening. Foreningen er endnu i etableringsfasen og søger om et tilskud fra Opstartspuljen på 10.000 kr. Foreningen har vedlagt sit etablerings- og driftsbudget som bilag til ansøgningen.
Foreningen budgetterer med etableringsudgifter på 722.500 kr. – heraf skal der søges bidrag fra fonde og sponsorater på 400.000 kr.
Foreningen søger Opstartspuljen om 10.000 kr., der ønskes anvendt til følgende formål:
Regnskabssystem: 4.000 kr.
Instruktørbeklædning: 4.000 kr.
Markedsføring: 2.000 kr.
Ifølge beskrivelsen for Opstartspuljen kan nye foreninger godkendt af Folkeoplysningsudvalget søge et tilskud på op til 10.000 kr. til udgifter forbundet med opstart/etablering af en ny forening fx materialer, udstyr, markedsføring eller lignende.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 30-04-2020
Indstillingen godkendt.