Punkt 5 Ansøgning fra Brugerforeningen Svendborg Forsamlingshus
Beslutningstema
Ansøgning om underskudsgaranti på 8.000 kr. i forbindelse med koncert med Stevie Ray Vaughan Tribute 7. juni 2020 i Svendborg Forsamlingshus.
Sagsfremstilling
Musikudvalget behandlede på mødet den 11/11-2019 en ansøgning fra Brugerforeningen om tilskud til pop-up koncerter i Svendborg Forsamlingshus i 2020. Ansøgningen blev ikke imødekommet, idet udvalget samtidig tilkendegav, at Brugerforeningen kan søge til konkrete koncerter.
Forespurgt om evt. ændringer som følge af COVID-19 oplyser ansøger:
Vi håber at det bliver tilladt med under 500 personer efter 10. maj.
Så vi tænker at vi udbyder 60 billetter i stedet for 85 - således der kan være god afstand imellem stolene.
Så vi håber på en lidt større donation fra Fynske Bank.
Men ellers.....
Beslutning i Svendborg Musikudvalg den 28-04-2020
Udvalget finder budgettet uigennemskueligt og bemyndigede formanden til at afgøre ansøgningen på baggrund af et nyt budget.
Rasmus Fribo deltog ikke