Punkt 3 Budget 2021, temaer - Teknik- og Erhvervsudvalget
Beslutningstema
Drøftelse af temaer til budget 2021.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at udvalget drøfter temaer til budget 2021.
Sagsfremstilling
I henhold til budgetproceduren for 2021 drøftes udvalgets egne temaer/indsatser og eventuelle særlige udfordringer samt forslag til finansiering. Følgende temaer blev besluttet på mødet den 6. marts 2020:
- Byens rum og pladser (administrationen anbefaler fokus på Klosterplads, Møllergade, Kattesundet, Gerritsgade og Byrum ved SIMAC)
- Klimasikring (administrationen anbefaler fokus omkring Søndre Havn)
- Filippahuset sanering samt delvis genetablering og nedrivning
Desuden arbejder administrationen med følgende temaer, som er afledt af tidligere trufne politiske beslutninger, eller er udpeget i forbindelse med tidligere budgetprocesser.
- Affaldssorteringssystem i Byrum
- Afledte udgifter i forbindelse med nyt indsamlingssystem for renovation (i de kommunale institutioner)
- Midlertidig parkering ved SIMAC
- Pulje til reduktion af efterslæb på havnens anlægskonstruktioner
- Hjortøboen – nyt fartøj se bilag 1 (bilag 1 – Hjortøboen – nyt fartøj)
Ifølge budgetproceduren anbefaler direktionen, at udvalgene med udgangspunkt i KØF- og ECO-nøgletal drøfter muligheder og udfordringer indenfor udvalgenes områder med henblik på vurdering af serviceniveau og mulig finansiering af temaer. Hvis de politiske drøftelser i fagudvalgene giver anledning til yderligere spørgsmål/analyser vil dette kunne uddybes på de efterfølgende møder i maj og juni. Nøgletallene er vedlagt som bilag 2 (bilag 2 - ECO nøgletal) og bilag 3 (bilag 3 - KØF nøgletal - kend din kommune 2020).
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Jævnfør budgetproceduren skal udgiften til temaer ledsages af tilsvarende forslag til finansiering indenfor fagudvalgets egen budgetramme.
Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 02-04-2020
Teknik- og Erhvervsudvalget drøftede temaer til budget 2021, og besluttede at arbejde videre med de beskrevne temaer og supplerede med yderligere:
- Gratis busruter (m. inspiration fra Holstebro)
- Klimaskærm og varmekilder på Frederiksøen i den kommunale bygningsmasse
- Plan for generel færgebetjening af småøerne
- Afledte temaer af handleplanen for Klima- og energipolitikken
Afbud: Jens Erik Laulund Skotte (Ø). Stedfortræder: Jesper Kiel (Ø)
Afbud: Palle Fischer (C). Stedfortræder: Henrik Nielsen (C).