Punkt 3 Bolighandlingsplan på ældreområdet - videre proces og rundtur
Beslutningstema
Drøftelse af proces for det videre arbejde med Bolighandlingsplan på ældreområdet, herunder godkendelse af program for rundtur på plejecentre.
Indstilling
Direktionen indstiller at Social- og Sundhedsudvalget
- Drøfter videre proces ift Bolighandlingsplan
- Drøfter og godkender program for rundtur på plejecentre den 19.02.20 og den 20.02.20
Sagsfremstilling
Administrationen har på baggrund af kendte data beregnet, at der vil være behov for 10 yderligere plejeboliger i 2023, 20 yderligere i 2024 og 10 yderligere i 2025
Social- og Sundhedsudvalget har på sit møde 14.01.20 drøftet styregruppen vedr. Boformers anbefalinger til Fremtidens Boformer.
Social- og Sundhedsudvalget har tilkendegivet, at de ønsker et oplæg til at fastholde nuværende plejecenterstruktur og at antallet at boliger således udvides ved til- og ombygninger.
Ift. at træffe beslutning i forhold til fremtidig bolighandlingsplan har Social- og Sundhedsudvalget samtidig ønsket at besøge kommunens plejecentre forud for beslutning.
Forslag til program for rundtur er vedhæftet.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 04-02-2020
Handlingsplan drøftet. Programmet godkendt.
Der var afbud fra Susanne Gustenhoff (Ø). Lars Erik Hornemann (V) deltog ikke under behandlingen af punktet.