Punkt 13 Godkendelse af 9 private vandværkers takster 2020
Beslutningstema
Godkendelse af takster for 2020 for:
Bøsøre Vandværk
Gudbjerg Vandværk
Hesselager Kirkebys Vandværk
Lundeborg Vandværk
Ollerup Vandværk
Skårup Vandværk
Tved Vandværk
Ulbølle Vandværk
Vindeby Vand
Indstilling
Direktionen indstiller til endelig vedtagelse i Byrådet, at
- taksterne for de i sagen benævnte 9 vandværker godkendes for 2020.
Sagsfremstilling
Ved godkendelse af ovenstående vandværkers takster for 2020 er 9 af de 14 private vandværkers takster behandlet. De øvrige 5 vandværkers takster for 2020 blev behandlet på Byrådets møde den 26. juni 2019.
Vandværkerne har fremsendt deres respektive takstblade for 2020 til godkendelse.
Taksterne fremgår af: ”Bilag - Samlet oversigt over 9 private vandværkers takster for 2020”
Vandværkernes økonomi:
Svendborg Kommune skal påse, at vandværkerne overholder det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”, og samtidig har tilstrækkelige midler til at kunne klare uventede udgifter.
Det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip” betyder, at et vandværk ikke må tjene penge på at sælge vand og at regnskabet som udgangspunkt skal gå i nul fra år til år. Et mindre vandværk må gerne sætte penge til side til et konkret projekt. Det skal dog være til realisering over en kortere årrække.
Et vandværk skal imidlertid også være robust overfor større uventede udgifter, som f.eks. et ledningsbrud eller en erstatningsboring. Administrationen vurderer, at såfremt et vandværk har godt en million kr. i likvide midler, er det som tommelfingerregel robust over for uventede udgifter.
Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved godkendelse af de respektive vandværkers takstblade og at vandværkerne overholder eller arbejder mod at overholde det økonomiske ”hvile-i-sig-selv-princip”.
Administrationens bemærkninger til vandværkernes økonomi og ”hvile-i-sig-selv-princippet” fremgår af: ”Bilag – Administrationens bemærkninger til 9 private vandværkers økonomi”
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune.
Lovgrundlag
Vandforsyningslovens § 53, stk. 1, fastlægger, at de årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Beslutning i Miljø- og Naturudvalget den 03-12-2019
Indstillingen godkendes, idet sagen oversendes til Byrådets endelige vedtagelse.
Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2019
Indstilles.
Afbud fra Flemming Madsen (A). Som suppleant deltog Søren Kongegaard (A).
Beslutning i Byrådet den 17-12-2019
Godkendt.