Punkt 4 Udmøntning af budgetforlig 2020 - IGU- forløb
Beslutningstema
Udmøntning af budgetforlig
Indstilling
Direktionen indstiller,
- at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Som et led i budgetforliget for 2020 blev der besluttet, at der skulle iværksættes et nyt IGU-forløb for 20 elever, der tilknyttes institutioner i hhv. Social- og ældreområdet. Da uddannelsen varer 2 år, er der afsat budget i 2020 og 2021.
IGU står for integrationsgrunduddannelse, som er et særligt 2 årigt uddannelsesforløb, hvor deltagerne skifter mellem arbejde samt 20 ugers AMU uddannelse på SOSU-skolen.
Borger og Arbejdsmarkedsområdet igangsætter rekrutteringsproces af de 20 deltagere med henblik på at udmønte budgetforliget.
Det igangværende kvindeprojekt, som udvalget blev orienteret om på mødet i oktober måned indgår i rekrutteringsprocessen. Derudover rekrutteres deltagerne blandt øvrige ledige integrationsborgere via screening og individuelle samtaler med potentielle deltagere.
Det forventes, at IGU-forløbene kan opstartes pr. 1. februar 2020.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Forløbet er selvfinansierende således at lønnen i IGU-forløbet finansieres af mindreudgifter til integrationsydelse og resultattilskud.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 02-12-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.