Punkt 11 Revision af Telekørselskoncept - beslutning om delelementer i konceptet
Beslutningstema
Svendborg Kommune skal i forhold til det nye Telekørselskoncept, Plustur og Flextur beslutte hvilke ordninger der ønskes, herunder knudepunkter, åbningstider og takster.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- Forslag 1 vedtages og erstatter de nuværende kørselsordninger Telekørsel, Telependler og Telecity
- Teleområder tilpasses således, at de stemmer overens med FynBus’ system Planet
Sagsfremstilling
På baggrund af materialet vedr. ”Revision af Telekørselskoncept” samt høringssvar fra kommuner og forskellige råd, vedtog FynBus bestyrelse på bestyrelsesmøde d. 22. august 2019 det nye Telekørselskoncept ”Plustur” og ”Flextur”.
Det nye koncept:
Plustur (erstatter Telependler) forlænger den kollektive trafik og kan benyttes mellem en adresse og et stoppested eller mellem et stoppested og en adresse. Plustur er samkørsel, så der kan være flere i bilen og der kan køres en omvej for at samle andre op.
Plustur er tilpasset, hvornår der kører bus og tog og bestilles via Rejseplanen. Alle kan benytte Plustur - prisen er 25 kr. – Børn rejser til halv pris.
Der skal vælges mellem 4 moduler i forhold til åbningstid (kl. 05.30-09.00, kl. 9-18, kl. 18-21 og kl. 21-24) og om Svendborg by skal være en del af Plustur.
Med Flextur (erstatter Teletaxi og evt. Telecity) kan man køre mellem to adresser, som passageren vælger, bare de to adresser ligger i en kommune, der tilbyder Flextur – dog kun nabokommuner. Flextur er ligeledes samkørsel, så der kan være flere i bilen og der kan køres en omvej for at samle andre op.
Alle kan benytte Flextur og kan bestilles på nettet eller i Flextrafik-appen – alternativt kan man også ringe til FynBus og bestille Flextur. Prisen afhænger af, hvor langt man kører, da man betaler pr. kilometer. Der er dog en minimumsbetaling afhængigt af kommunens valgte prisniveau samt bestillingsmetoden. Selvbetjening gør turen billigere.
Der skal vælges mellem 4 moduler i forhold til åbningstid (kl. 6-9, kl. 9-18, kl. 18-21 og kl. 21-24), prisniveau og om Svendborg by skal være en del af Flextur.
Kommunen skal på baggrund af oplægget ”Revision af telekørsel” (Bilag 1) beslutte om man ønsker at beholde den nuværende ordning med Telecity og det nye Plustur/Flextur i landdistrikterne eller om man ønsker, at Plustur/Flextur skal dække hele kommunen. Derudover skal kommunen beslutte åbningstider, knudepunkter og takster.
I dag har Svendborg Kommune følgende telekørselstilbud; Telecity i Svendborg By, Telependler og Teletaxi i Svendborg Kommune (udenfor Svendborg By).
Teletaxi er inddelt i 5 områder, hvor der må køres indenfor et område samt mellem to områder, der støder op til hinanden. Telecity er for Svendborg by, når bybusserne ikke kører. Telependler transporterer passageren til et knudepunkt og kan derfra benyttes offentligt trafik.
Forslag 1:
Plustur:
Åben alle tidsmoduler (kl. 05.30-09.00, kl. 9-18, kl. 18-21 og kl. 21-24)
Prisen er fast – 25 kr., børn halv pris. Pendlerkort kan bruges (er en fast del af konceptet)
Kørsel i Svendborg By (dvs. Plustur i hele kommunen)
Knudepunkter i Nabokommunerne fremgår af bilag 2 og knudepunkter i Svendborg Kommune fremgår af bilag 3.
Flextur:
Åben følgende tidsmoduler: kl. 9-18, kl. 18-21 og kl. 21-24) – derved kan evt. kørsel til skole om morgenen undgås. Dette for at undgå udgifter til kørsel mellem hjem og skole, på skoleveje som er defineret som trafiksikre, jf. den seneste revision af skolekørslen.
Flextur Prismodel 2 – MELLEM (I Teletaxiområdet udenfor Svendborg By).
Åben for kørsel i og til/fra Svendborg by (Telecity-området) – til Flextur Prismodel 3 – HØJ
Kørsel til nabokommuner til Flextur Prismodel 3 – HØJ (er en del af konceptet og altid til høj takst)
Forslag 2:
Plustur:
Åben alle tidsmoduler (kl. 05.30-09.00, kl. 9-18, kl. 18-21 og kl. 21-24)
Prisen er fast – 25 kr., børn halv pris. Pendlerkort kan bruges (er en fast del af konceptet).
Ingen kørsel i Svendborg By (dvs kun Plustur i Teletaxi-området)
Knudepunkter i Nabokommunerne fremgår af bilag 2 og knudepunkter i Svendborg Kommune fremgår af bilag 3
Flextur:
Åben alle tidsmoduler (kl. 6-9, kl. 9-18, kl. 18-21 og kl. 21-24)
Flextur Prismodel 3 – HØJ
Beholde Telecity og derved ikke Flextur i Svendborg By
Kørsel til nabokommuner til høj takst (er en del af konceptet og altid til høj takst).
Planetzoner
Lige nu stemmer Teleområderne i Svendborg Kommune ikke overens, med de zoner som FynBus’ system Planet opererer i. Derfor ønsker FynBus en tilpasning af disse zoner (se bilag 4). Da zone 1, 2, 3 og 4 bliver én zone i det nye koncept, er det kun de lyserøde skraverede områder omkring Svendborg By, der bliver berørt. Tilpasningen vil give en mere præcis udregning og sikre, at der ikke kan bookes ikke tilladte kørsler.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
FynBus har lavet estimater på udgifterne, og ifølge disse kan begge forslag holde sig indenfor samme økonomiske ramme som i 2018. Disse estimater er dog usikre og vil i opstartsperioden forventeligt blive dyrere.
Ad. Forslag 1:
Svendborg | Udgift 2018 | Estimat, | Estimat, | Estimat, | |
Nuværende | Teletaxi | 600.000 |
|
|
|
Telecity | 300.000 |
|
|
| |
Telependler | 600.000 |
|
|
| |
I alt | 1.500.000 |
|
|
| |
Ny model | Plustur |
| 500.000 | 500.000 | 500.000 |
Flextur, medrejsende rabat |
| 800.000 | 730.000 | 580.000 | |
Åbnet Flextur i byen |
| 260.000 | 260.000 | 210.000 | |
I alt |
| 1.560.000 | 1.490.000 | 1.290.000 |
Ad. Forslag 2:
Svendborg | Udgift 2018 | Estimat, | Estimat, | Estimat, | |
Nuværende | Teletaxi | 600.000 |
|
|
|
Telecity | 300.000 |
|
|
| |
Telependler | 600.000 |
|
|
| |
I alt | 1.500.000 |
|
|
| |
Ny model | Plustur |
| 500.000 | 500.000 | 500.000 |
Flextur, medrejsende rabat |
| 800.000 | 730.000 | 580.000 | |
Telecity |
| 300.000 | 300.000 | 300.000 | |
I alt |
| 1.600.000 | 1.530.000 | 1.380.000 |
Tilpasning af Planetzoner i FynBus system vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.
Såfremt der besluttes en model med højere udgifter end budgetteret, skal udvalget anvise finansiering indenfor den eksisterende ramme.
Erhvervsmæssige konsekvenser:
FynBus vurderer ikke, at Flextur vil blive en konkurrent til Taxa. En TeleTaxi (Flextur) skal bestilles mindst to timer før, så der kan planlægges samkørsel. FynBus beskriver Flextur som et mobilitetstilbud, der er bedre end bus, og som derfor prissættes højere. Den højere pris på Flextur i forhold til Teletaxi, vurderer FynBus, vil begrænse efterspørgslen og vil måske få nogen til at vælge den højere service ved Taxa.
Flextrafik-ture (telekørsel og Plustur/Flextur) udføres bl.a. af taxier, der har kontrakt med FynBus, og bidrager dermed også til at give dem et forretningsgrundlag.
Lovgrundlag
Lov om Trafikselskaber.
Beslutning i Teknik- og Erhvervsudvalget den 10-10-2019
Indstillingen godkendt.
Afbud fra René Haahr (V). Som suppleant deltager Birger Jensen (V).
Afbud fra Per Nykjær (V). Som suppleant deltager Lars Erik Hornemann (V).