Punkt 5 Svendborg Rideklub
Beslutningstema
Svendborg Rideklub søger om økonomisk støtte til afholdelse af kurser og udstyr i forbindelse med klubbens mål om at blive sikkerhedscertificeret hos Dansk Ride Forbund.
Indstilling
Administrationen kan anbefale, at der ydes tilskud til indkøb af førstehjælpskasser, kr. 1.785 kr. Ansøgning om kursustilskud kan henvises til Sport og Idræt i Svendborg (SIS), som administrerer kursuspuljen.
Sagsfremstilling
Svendborg Rideklub har en målsætning om at opnå certifikat på følgende områder:
- Sikkerhed
- Organisation
- Opstaldning
Det først prioriterede certifikat er sikkerhed.
Ifølge rideklubben har Dansk Ride Forbunds certificeringsordning til formål at skabe en skarp profil af forbundets klubber, så medlemmer og interessenter nemmere kan orientere sig. En certificering inden for et givent område, er således forbundets blåstempling og anbefaling af klubben.
I forbindelse med sikkerhedscertificeringen afholder rideklubben kurser og skal indkøbe blandt andet førstehjælpskasser. Disse udgifter søger rideklubben om økonomisk hjælp til.
Rideklubben har allerede indkøbt sikkerhedsgodkendte ridehjelme og sikkerhedsveste.
Der søges om et tilskud fra Foreningspuljen på 9.735 til dækning af følgende udgifter:
Safety-Group tilbud på førstehjælpskursus | 3.500 kr. |
DRF – certificeringsgebyr | 950 kr. |
DRF kursus – ”Sikkerhed ved ridning og omgang med hest | 1.785kr. |
Førstehjælpskasser – 3 stk. a 595 kr. | 1.785 kr. |
I alt | 9.735 |
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 27-06-2019
Bevilget 1.785 kr. til førstehjælpskasse.
I forhold til kursusudgift henvises til kursuspulje under SIS.
Anbefaler alle foreninger at have stort fokus på sikkerhed. Lars Erik Hornemann henviser til Trygfonden, hvor der er mulighed for at søge tilskud til etablering af sikkerhedsforanstaltninger.
Birgit Sørensen var fraværende, som suppleant deltog Karin Olsen
Frank Müller-Bøgh, Peter Bang, Cafer Koyuncu og Herdis Linde Jensen var fraværende.