Punkt 4 Budget 2020 Overførselsudgifter
Beslutningstema
Skøn for overførselsudgifter budget 2020 samt overslagsår 2021-2023.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At skønnet for overførselsudgifterne tages til efterretning
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet forslag til budget for overførselsudgifterne.
Forslaget bygger videre på de tiltag, der blev sat i værk som følge af besparelserne i budget 2019.
Budgetteringen af antal personer m.v. på de forskellige ydelser er foretaget på baggrund af prognoser, der baserer sig på den faktiske udvikling kombineret med aktuelle forventninger til budgetårene. Det største fokus i budgetforslaget ligger på år 2020, hvorfor nogle af de antalsmæssige forudsætninger er uændrede i overslagsårene 2021-2023.
I øvrigt afventes kommuneaftalen fortsat, hvilket kan give anledning til at justere i skønnet.
For Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område medfører budgetforslaget følgende ændringer pr. politikområde:
Specifikation af budgetrammekorrektionen 2020-2023
Mio. kr. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Beskæftigelsesindsats | -2,2 | -2,2 | -2,2 | -2,2 |
Sociale ydelser | 16,4 | 19,2 | 18,2 | 16,2 |
Integration | -8,2 | -8,0 | -8,6 | -8,6 |
Forsikrede ledige | 0,3 | 0,3 | 3,5 | 3,5 |
Førtidspension | 0,2 | -2,9 | -6,4 | -1,6 |
Boligsikring, boligydelse og personlige tillæg | -1,6 | -0,8 | 0,7 | 2,2 |
BIU i alt overførselsudgifter | 4,8 | 5,6 | 5,1 | 9,3 |
+ er merudgift, - er mindreudgift
Korrektionerne er nærmere beskrevet i vedlagte notat.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Forslaget medfører en merudgift i 2020 på 4,8 mio. kr. på udvalgets område.
Overførselsudgifterne på Økonomiudvalgets område udviser en mindreudgift på 2,3 mio. kr.
Beslutning i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 02-09-2019
Taget til efterretning.
Der var afbud fra Jesper Larsen (løsgænger) og som suppleant deltog Jens Munk (løsgænger).