Punkt 8 Udtræde af Folkeoplysningsudvalget
Beslutningstema
Anmodning om udtræden af Folkeoplysningsudvalget.
Indstilling
Det indstilles,
- At udtræden af Folkeoplysningsudvalget bevilges.
- At der foretages et suppleringsvalg
Sagsfremstilling
Cafer Koyuncu anmoder ved skrivelse modtaget den 27. august 2016 om udtræden af Folkeoplysningsudvalget pr. 1. august 2019, idet han er fraflyttet kommunen.
I forbindelse med valghandlingen til Folkeoplysningudvalget for perioden 2018 – 2021 var der ikke kandidater til at dække suppleantposterne for kategorien ”Øvrige foreninger”, hvorfor der ikke umiddelbart kan indtræde en suppleant.
I forretningsordenen, hvor valghandling til Folkeoplysningsudvalget er beskrevet, er der ikke nævnt mulighed for, at der kan være vakante poster i udvalget i en periode, hvorfor der skal foretages et suppleringsvalg.
Proceduren er, at der skrives til de folkeoplysende foreninger i kategorien ”øvrige” og annonceres til lokalavisen om valg af 1 medlem og 2 suppleanter.
Beslutning i Folkeoplysningsudvalg den 29-08-2019
Udtræden bevilget
Der indkaldes og annonceres omkring suppleringsvalg.
Lars Erik Hornemann (V), Anne Katrine Olsen (A), Steen Tinning (B), Henrik Fløytrup, Kurt Sorknæs, Cafer Koyuncu var fraværende.