Punkt 10 Vedtægtsændringer for Beredskab Fyn
Beslutningstema
Vedtægtsændringer for Beredskab Fyn ønskes godkendt i byrådet iht. Beredskab Fyns gældende vedtægters punkt 14
Indstilling
Direktionen indstiller, at byrådet godkender vedtægtsændringer for Beredskab Fyn.
Sagsfremstilling
Vedtægtsændringer for Beredskab Fyn ønskes godkendt i byrådet iht. vedtægternes punkt 14. Følgende elementer er indarbejdet i vedtægterne:
- Principbeslutning med ny fordelingsnøgle er godkendt i alle deltagerkommunernes byråd og indarbejdet i vedtægterne. (Behandlet ifm. sag om Fælles Fynsk Erhvervsfremme december 2018). Fordelingsnøgle for Beredskab Fyns budget ændres hermed fra nettoregnskaber til indbyggertal.
- På møde i Beredskabskommissionen d. 26. februar 2019 blev budget 2020 for Beredskab Fyn godkendt, men med den bemærkning, at fra budget 2020 og fremefter skal endelig PL være gældende, så ikke der benyttes et PL skøn, som divergerer fra det kommunerne benytter ifm. budgetlægningen. Beredskabskommissionen besluttede samtidigt, at forslaget skulle forelægges kommunaldirektørerne til beslutning. Beslutning fra møde i KMDF 4. april er indarbejdet i udkast til nye vedtægter.
- På kommissionsmøde d. 7. maj 2019 blev vedtægtsændring omkring opgaver og myndighedsoverdragelse godkendt. Denne er også indarbejdet i udkast til nye vedtægter
Udkast til vedtægtsændringer har været i høring i deltagerkommunerne. Der har været tre bemærkninger, som har medført ændringer i udkastet. Oprindelig formulering fra sagsfremstilling vedr. ny fordelingsnøgle er nu benyttet (under afsnit 10), og ejerandele (afsnit 9) er ændret sammen med udgiftsfordelingen, så disse stemmer overens. Ændring fra kapitalandele til ejerandele i afsnit 9.2.
Alle vedtægtsændringer er af Focus advokaterne indarbejdet i bilaget ’udkast til nye vedtægter for Beredskab Fyn’.
Vedtægtsændringerne er godkendt i Beredskabskommissionen d. 25. juni 2019.
Ved godkendelse i alle ni deltagerkommuner fremsendes vedtægtsændringer efterfølgende til det kommunale tilsyn.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Isoleret set vil vedtægtsændringen vedr. ændret betalingsnøgle fra nettoregnskaber til indbyggertal betyde en merudgift på ca. 2,25 mio. kr. for Svendborg kommune. Sagen skal dog ses i sammenhæng med sagen om Fælles Fynsk Erhvervsfremme, hvor ændret betaling for Film Fyn og Udvikling Fyn går den modsatte vej og begunstiger Svendborg kommune.
Udgift til Focus advokaterne er afholdt af Beredskab Fyns driftsbudget.
Beslutning i Økonomiudvalget den 20-08-2019
Indstilles.