Punkt 11 Årsrapport Demens 2018
Beslutningstema
Forelæggelse af årsrapporten for Demensområdet i Svendborg Kommune 2018.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At årsrapporten for Demensområdet i Svendborg Kommune 2018 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Demenskonsulenterne udarbejder 1 gang årligt en rapport, der beskriver status på demensområdet i Svendborg Kommune - samt udviklingsmål for det kommende år. Se vedhæftede bilag.
I den Nationale Handlingsplan for Demens fra Sundhedsstyrelsen defineres fem fokusområder De fem områder er:
Tidlig opsporing, Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering, Støtte og rådgivning til mennesker med demens, Demensvenlige samfund og boliger samt Øget videns- og kompetenceniveau. Svendborg Kommune har igangværende tiltag, der adresserer alle de kommunale anbefalinger i den nationale handlingsplan.
Ældreområdet har defineret følgende udviklingstiltag og indsatser i 2019 på demensområdet i Svendborg Kommune:
- Færdiggørelse af kompetenceløft ved ”Videreudvikling af demenspraksis”
- Videreførelse og etablering/implementering af Rådgivnings- og Kontaktcenter for mennesker med demens og deres pårørende
- Afholde mestringskursus for familier med demens, forår og efterår
- Udvikle tilbud til at fremme en demensvenlig kommune
- Forskningsprojekter i demensbyen i samarbejde med UCL og SOSU Fyn
- Fortsat udvikling af Daghøjskole med forløb i 2019
- Afvikle demensnøgleperson uddannelse i samarbejde med SOSU Fyn
- Afvikle temaeftermiddage forår og efterår for demensnøglepersoner
- Afvikle to årlige temaeftermiddage for demensnøglepersoner
- Arrangere og afholde en temadag for medarbejdere i Svendborg kommune
- Arrangere og afholde temaeftermiddag om demens for borgere i Svendborg Kommune.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-04-2019
Taget til efterretning.