Punkt 4 Fritvalgspriser 2019
Beslutningstema
Fritvalgspriser for 2019 for praktisk hjælp og personlig pleje samt efterregulering af private leverandører vedr. 2018.
Indstilling
Direktionen indstiller,
- At vejledende priser vedrørende praktisk hjælp og personlig pleje for 2019 godkendes.
- At der foretages efterregulering af de private leverandører for 2018.
Sagsfremstilling
I henhold til lov om social service skal priserne for praktisk hjælp og personlig pleje beregnes på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger. Priserne for 2019 er beregnet på baggrund af regnskab 2018. I forlængelse af beregningen opgøres en eventuel efterregulering i forhold til de private leverandører.
Der skal som minimum beregnes timepriser for praktisk hjælp og personlig pleje på henholdsvis hverdag og ubekvemme tider. I Svendborg Kommune beregnes timepriser for praktisk hjælp, som leveres på hverdage, og for personlig pleje om dagen på hverdage og i weekender/helligdage samt om aftenen og natten. Det giver en hensigtsmæssig styringsmulighed og en mere korrekt afregning.
Kommunale leverandører: Timepris for 2018 og vejledende timepris fra 1. januar 2019.
Kommunal pris ex.moms | 2018-pris | 2019-pris |
Praktisk hjælp | 259 | 265 |
Personlig pleje dag - hverdag | 309 | 317 |
Personlig pleje dag – weekend | 407 | 419 |
Personlig pleje – aften | 461 | 473 |
Personlig pleje – nat | 742 | 766 |
Private leverandører: Timepris for 2018 og vejledende timepris fra 1. januar 2019.
Privat pris ex.moms | 2018-pris | 2019-pris |
Praktisk hjælp | 331 | 335 |
Personlig pleje dag - hverdag | 380 | 388 |
Personlig pleje dag – weekend | 479 | 489 |
Personlig pleje – aften | 533 | 544 |
Personlig pleje – nat | 814 | 837 |
Forskellen på den kommunale pris og den private pris er driftsudgifter og overhead.
Stigningen i timepris fra 2018 til 2019 udgør 1,5 - 2,8 % for de private leverandører. Den generelle lønudvikling er til sammenligning på 1,13% hvortil kommer særlige midler afsat til lønstigninger til SOSU-personale (”rekrutteringspuljen”) svarende til ca. 0,8%.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Efterreguleringen af de private leverandører vedr. 2018 udgør ca. kr. 12.000.
Lovgrundlag
Lov om social service.
Beslutning i Social- og Sundhedsudvalget den 02-04-2019
Godkendt.