Bjerreby Vandværks forsyningsområde

Vand fra Bjerreby Vandværk skal ikke længere koges

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at vandet fra Bjerreby Vandværk nu er sikkert at drikke igen. Forbrugeren anbefales dog at åbne alle haner med koldt vand i 10 minutter, inden vandet bruges.

Bjerreby Vandværk har fået vand fra Landet Vandværk og Vindeby Vand siden søndag, og der er skyllet ud på ledningsnettet. Det var en utæthed i rentvandstanken, som betød, at de coliforme bakterier var kommet ned i drikkevandet.

Hvis du i weekenden har haft problemer med maven, kan du henvende dig til din egen læge, hvis det ikke er gået over efter nogle dage.

Bjerreby Vandværk vil arbejde på, at trykket så hurtigt som muligt bliver normaliseret. Det kan dog tage noget tid, før trykket er helt, som det plejer.