Tekst på foto: Valg til Ældrerådet 2021

Valgresultat Ældrerådet Svendborg Kommune

20 kandidater har ventet spændt på at se hvem af dem, der er blandt Ældrerådets 12 nye medlemmer og skal repræsentere Svendborg Kommunes 60+ årige de næste 4 år.

Torsdag den 25. november blev spændingen udløst. 9598 borgere over 60 år stemte på deres favoritkandidat. Det betyder, at stemmeprocenten ved valget til Svendborg Kommunes Ældreråd ligger på 51%.

Ældrerådets nuværende formand Bent Rasmussen genopstiller ikke til Ældrerådet og har været spændt på valgresultatet og ikke mindst stemmeprocenten:

”Jeg er glad for, at der er så mange, der har stemt ved valget. Det giver et godt udgangspunkt for det kommende Ældreråds arbejde, at så mange borgere 60+ år har vist deres opbakning til Ældrerådet. Jeg er sikker på, at det kommende Ældreråd vil gøre alt hvad de kan for at indfri borgernes tillidserklæring”.

De absolutte stemmeslugere blev: Marianne Horstmann, Margit Lolk og Søren Jakobsen

Den 13. december 2021 afholdes første møde, hvor det nyvalgte Ældreråd konstituerer sig.

 

Valgresultatet betyder, at kommunens Ældreråd gældende fra 1. januar 2022 vil bestå af:

 
  Kandidater Stemmer
 1   Marianne Horstmann 1587
 2 Margit Lolk 1465
 3 Søren Jakobsen 1204
 4 Karen Strandhave 943
 5 Finn Olsen 574
 6 Egon Sohnesen 519
 7  Majbritt Kjærulff 426
 8  Helle Haugaard Frederiksen 415
 9  Solveig Thrane 384
10 Leif Sundberg 273
11 Ingrid Andersen 271
12 Lisbeth Svensmark Hulgård 250
 
   Suppleanter Stemmer
 1   Elsebeth K. Giessing 214
 2 Lone Rasmussen

188

 3  Svend Kærsaa 185
 4  Johnna Jørgensen 182

 

Kontakt:

  • Bent Aage Rasmussen, nuværende formand, mobil 22 83 36 87
  • Kirsten Vie, Ældrechef, mobil 24 88 69 00