Vaccinationscenter mod Covid-19 åbnet i Svendborg

Så er det nye vaccinationscenter mod Covid-19 i Svendborg åbnet. Det ligger på Ryttervej 63 – den tidligere Erhvervsskole, ud til krydset Johs. Jørgensensvej/Ryttervej.

Svendborg Kommune får daglige mange telefonopringninger med alle mulige forskellige spørgsmål. Men det kan vores medarbejdere desværre ikke svare på. Det skyldes, at det er Region Syddanmark der har opgaven med at vaccinere.

På vaccinationscentret har de meget travlt med at vaccinere. Så de har heller ikke tid til at svare. Eller tage imod henvendelser

Den enkelte borger får besked i sin E-Boks, når der er sat tid til en vaccination. Så hold øje med din E-boks.

På Region Syddanmarks hjemmeside kan du læse mere om vaccinationerne, og hvem der bliver vaccineret først.

https://www.regionsyddanmark.dk/wm528719