Illustration - Nærdemokratidag

Tak for deltagelsen på Nærdemokratidagen

Lokaludvalget og Svendborg Kommune vil gerne sige tak for din deltagelse på Nærdemokratidagen i Gudmehallerne, lørdag den 26. oktober.

Vi er glade for det store engagement, der blev vist på dagen. Det engagement I som deltagere på dagen viste, var med til at gøre dagen til en inspirerende og lærerig dag for både Lokaludvalget, administrationen og alle de forskellige deltagere der var til stede.

Dagen bød på mange spændende og inspirerende input. Blandt andet var en vigtig pointe fra dagen, at lokalsamfundene er en afgørende aktør i arbejdet for at skabe et tillidsfuldt samfund med fællesskaber, der binder os sammen på tværs. Samtidig viste dagen os, at vi i Svendborg Kommune allerede har rigtig mange ildsjæle i lokalområderne, der på forskellig vis gør et kæmpe arbejde for at skabe lokale fællesskaber og udvikling i hver deres områder.

I fanen til højre kan du finde præsentationerne fra dagens oplæg.

Lokaludvalget og Svendborg Kommune er altid interesseret i at høre om jeres idéer til, hvordan vi kan støtte udviklingen i lokalområderne. Derfor er du meget velkommen til at kontakte Lokaludvalgets formand Hanne Ringgaard Møller eller udviklingskonsulent i Svendborg Kommune – Plan og Udvikling, Lea Oxbøll Poulsen med både forslag eller spørgsmål til det videre arbejde i lokalområderne.

Lea Oxbøll Poulsen, tlf: 21844947, 

Hanne Ringgaard Møller, tlf: 61227566,
mail: Hanne.Ringgaard.Moller@svendborg.dk)