Borgerservice

Svendborg Kommune åbner dørerne den 27. maj

Onsdag den 27. maj åbner administrationen på rådhuset og Jobbutikken i Svendborg Kommune.  Det  samme gør afdelingerne Miljø og Teknik i Vester Skerninge og Social og Sundhed på Svinget 14. Dermed er kommunen ved at være tilbage med normale åbningstider og personale ’på pinden’.  

Det vil være muligt at henvende sig i Jobbutikken på Ramsherred 5. Borgerne opfordres dog til at tage telefonisk kontakt først og aftale nærmere, hvis der opleves behov for en personlig samtale med fysisk fremmøde. 

Torsdag den 28. maj kl. 9.00 åbner Borgerservice med normal åbningstid. Der kan være mange, som har brug for at benytte Borgerservice. Derfor et det vigtigt at huske, at man skal bestille tid til Borgersevice.  Det gør man på Svendborg Kommunes hjemmeside på www.svendborg.dk/bestiltid eller ved at ringe på kommunens hovednummer 6223 3000. 

Advokatvagten åbner også torsdag den 28. maj, dog med begrænset antal til fremmøde.

Men denne åbning er kommunen på vej til en ny normalstilstand. Der er dog nogle afdelinger, hvor man af forskellige grunde ikke har alt plads efter den lange lukkeperiode. Derfor… er du usikker på åbningstider, så ring på kommunens hovednummer 6223 3000, så du kan blive hjulpet, og ikke går forgæves. 

Vi holder afstand, bruger håndsprit og passer på hinanden.

Yderligere information:
Kim Christoffersen
Sekretariatschef
6223 3103/2013 0507