Lonni Aabye deltog i navnekonkurrencen. Hun løb af med sejren sammen med fire andre, der alle foreslog Sofielund Plejecenter.

Sofielund Plejecenter bliver navnet på nyt plejecenter i Tankefuld

Navnet til det nye plejecenter i Tankefuld, som står klar til at slå dørene op til april 2026, er nu fundet. Blandt mange gode forslag til navne, er valget faldet på Sofielund Plejecenter.

’Sofielund Plejecenter var mit bud på et godt navn til det nye plejecenter. Plejecentret kommer til at ligge ved Sofielund skoven, så det giver bare rigtig god mening. Og så synes jeg, at navnet klinger godt. Navnet får mig til at tænke på ro, varme og grønt’, sådan begrunder Lonni Aabye sit forslag til navn til det nye plejecenter. Den begrundelse er Hanne Sohnesen enig i. Hun har også deltaget i konkurrencen og hendes bedste bud var også at kalde plejecentret for Sofielund. ’Da jeg så konkurrencen, var jeg ikke i tvivl. Plejecentret kunne da ikke hedde andet end Sofielund’, fortæller hun.

Vindernavnet Sofielund Plejecenter blev godkendt på bestyrelsesmøde i FAB’s organisationsbestyrelse efter indstilling fra et enigt bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra FAB, Svendborg Kommune og Seniorrådet.  

Begrundelsen for, at navnet Sofielund Plejecenter løb af med sejren, var at knytte navnet geografisk op på plejecentrets adresse Sofielund Skovvej.

Det nye plejecenter med 48 demensvenlige plejeboliger skal opføres delvist som erstatningsbyggeri for det eksisterende plejecenter, Caroline Amalielund og delvist for at imødekomme behovet for flere plejeboliger i Svendborg Kommune.

Yderligere information: