Svendborg Kommune indfører restaurationsliste

Fra den 1. februar 2019 benytter Svendborg Kommune sig ved indkøb af restaurationsydelser over 10.000 kr. alene af leverandører, der er godkendt på leverandørlisten.

Når du opretter dig på leverandørlisten tilkendegiver du samtidig, at din virksomhed vil udføre ydelserne i henhold til Svendborg Kommunes vedtagne Arbejdsklausul. Dermed er du som leverandør forpligtet til, at sikre dine medarbejdere løn- og ansættelsesvilkår, som svarer til overenskomstmæssigt niveau.

Ordningen gælder eksempelvis ved levering af forplejning til møder, afholdelse af arrangementer, seminarer, temadage og lign, hvor cafeer, restauranter eller hoteller står for forplejningen. Det er Økonomiudvalget som har vedtaget ordningen med baggrund i et ønske om, at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår hos de virksomheder som Svendborg Kommune køber ydelser hos.

Under 'Læs også' finder du leverandørlisten. Der kan du tilmelde dig og se restaurationslisten.