Hurtigere internet på vej

Hurtigere internet på vej

Så kommer internettet til at køre hurtigere for 480 husstande i Svendborg Kommune.

Det er bl.a. beboerne omkring Lunde, Stenstrup, Skårup syd, Vejstrup, Oure og dele af Tåsinge, der det kommende halve år får besøg af gravemaskinerne fra Stofa/SEF, der står for etableringen af bredbånd.

Anlægsarbejdet går i gang i begyndelsen af april, og kommer til at køre frem til begyndelsen af oktober.

Pengene til etableringen kommer fra Bredbåndspuljen, ligesom Svendborg Kommune støtter projektet. Netop den lyn-hurtige netforbindelse kan være med til at sikre bedre adgang for både borgere og virksomheder i dagligdagen.

Undersøgelser har vist, at netop etableringen af bredbånd tæller højt, når både virksomheder og private skal bosætte sig i landområder.