Ekstra idræt i skolen kan halvere fedme og fastholde tweens i fritidsidrætten

Ekstra idræt i skolen kan halvere fedme og fastholde tweens i fritidsidrætten

Pressemeddelelse 

Mere end 10 års forskningsmæssige og praktiske erfaringer med seks lektioners idræt om ugen i skolerne, blev i går summet op på konferencen ”Svendborgprojektet – en sund sjæl i et sundt legeme anno 2018”. Flere end 230 deltagere var samlet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup for at hente inspiration fra forskere og fagfolk i verdens største forskningsprojekt af sin art. Ikke mindre end 24 kommuner var repræsenteret, og der var deltagere fra ministerier, forbund, universitet, professionshøjskoler, skoler og dagtilbud, som kom for at deltage i workshops og foredrag med forskere, lærere, pædagoger og konsulenter.

- Idrætsskolerne har brudt en tendens til, at stadig flere børn dropper ud af fritidsidræt, efter de er fyldt 12 år. Især pigerne har gavn af den kultur, der bliver skabt, og de 15-årige piger fra idrætsskolerne i Svendborg er 60 procent mere idrætsaktive end gennemsnittet for deres jævnaldrende rundt om i Danmark, siger professor Niels Wedderkopp, forskningsleder ved Syddansk Universitet.

- Svendborgprojektet viser desuden, at problemet med fedme blandt børn kan halveres med den ekstra idræt. Alene dét kan spare samfundet for milliarder til behandling af livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme, konkluderer han.

Professoren understreger, at idrætsskolerne gavner den halvdel af børnene, som typisk dyrker mindst fritidsidræt – især børn fra de svagest stillede hjem.

Adj. professor og hjerneforsker Kjeld Fredens tilføjer, at de børn som tidligt bruger kroppen aktivt beviseligt lærer bedst.

- Udvikling af pandelapperne er vigtigere end en høj IQ, og udviklingen lykkes bedst med både kropslige og mentale udfordringer fra en tidlig alder. De der tidligst piller ved ting, får kropslig forståelse af ting. Man skal kunne gribe ting, før man kan begribe dem, siger Kjeld Fredens.

Den røde tråd

Som en rød tråd i de praktiske erfaringer, der blev præsenteret på otte workshops på konferencen, spiller fællesskabet en særlig rolle. Glæden ved at kunne lege eller skabe noget sammen giver trivsel og frihed, og det øger chancen for livslang fysisk aktivitet. Tidlig start giver gode vaner, og derfor har ny forskning i Svendborg Kommune sat fokus på Aktive børn i dagtilbud.

Et udpluk af indsigterne fra flere af workshopholderne lyder:

- Vi har skabt en ny bevægelsesprofil på pædagoguddannelsen i Svendborg, som har haft stor søgning, og jeg er positivt overrasket over de studerendes videbegærlighed og vilje til at bruge sig selv i den involverende undervisning, siger adjunkt Kristian Fahnøe Munksgaard.

- Pædagogen må gå foran og genoplive glæden ved at bevæge sig, sagde højskolelærer Trine Sønderholm Larsen og fik workshopdeltagerne med i sjove øvelser og lege, inden pædagogisk teamleder Tove H. Rasmussen fortalte om hverdagen i Kirkeby Børnehus.

- At mestre sin krop er adgangsbilletten til mange fællesskaber, og at lære en idrætsgren lykkes bedst, når der ikke er huller i de fundamentale evner til at bruge sin krop, siger idrætskonsulent Mads Winsløw Wied.

- Det vigtigste for vores elever med særlige læringsforudsætninger er, at de får kompetencer til at håndtere livet efter skolen, og i undervisningen bruger vi idrætten som træningsplads til at indgå i fællesskaber, siger Maj-Britt Schou Buch, viceforstander på Idrætsefterskolen Ulbølle.

- Hver fjerde får lyst til fritidsidræt, når de har prøvet et forløb i åben skole, og hvis de bare lærer lidt hver gang, er der stor chance for, at de fortsætter i foreningen, siger Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier.

- Glæden ved bevægelse handler for nogen om konkurrence, belønning og straf, men for mange især om leg og fællesskab, sagde Niels Grinderslev, afdelingsleder i DGI Lab på konferencen i Ollerup, og opfordrede til fortsat at sætte glæden og lysten til idræt og bevægelse i centrum.

Modellen skal inspirere

Et forskningsprojekt i, hvorfor Svendborgprojektet er blevet en succes, har vist at det især skyldes, at processen begyndte nedefra og var båret af engagement. At SDU-forskerne blev koblet på i en tidlig fase, og at projektet alle årene har vakt stor bevågenhed i medier og blandt fagfolk i hele verden.

- Svendborgs model skal ikke kopieres men kan give inspiration til en indsats i mange andre kommuner, siger Jonas Vestergaard Nielsen, Ph.d.-studerende på SDU og sammen med adjunkt Heidi Klakk ophavsmand til afhandlingen om succesen.

Svendborg Kommune deler gerne ud af sin viden og erfaringer, og der kommer løbende delegationer fra andre kommuner og fra udlandet for at hente praktisk og faglig inspiration.

For yderligere information:

Niels Wedderkopp, forskningsleder Svendborgprojektet, nwedderkopp@health.sdu.dk, tlf. 65910816
Nanna Lohman, skolechef Svendborg Kommune, nanna.lohman@svendborg.dk, tlf.  29657640