5.000 kr. til gaver i flyttilsvendborg.nu-konkurrence

 

Ægtepar fra Odense vandt hovedgevinsten i flyerskonkurrencen flyttilsvendborg.nu

Vi skal straks ud og bruge pengene i de hyggelige butikker i Svendborg.

Sådan lød det fra ægteparret Diaua og Goran Pervan fra Odense SØ, da de forleden var på Event Svendborgs kontor og hente hovedgevinsten et gavekort på 5.000 kr. til Shopping Svendborg. Ægteparret blev de heldige vindere af præmien, da de var blandt de 6.000 kunder i Rosengårdcentret, der alle tog imod en flyer, der fortalte om, hvorfor det er en god ide at flytte til Svendborg.

Flyerne blev delt ud i Rosengårdcentret i forbindelse med markedsførings- og brandingkampagnen Svendborg løfter Svendborg. En kampagne der for nylig er skudt i gang i et samarbejde mellem Svendborg Kommune og en række samarbejdspartere indenfor erhvervslivet, kulturen og uddannelsesinstitutionerne.

I alt var der gevinster for næsten 40.000 kr. Blandt præmierne var billetter til GOG’s hjemmekampe mod HC Midtjylland og Skive FH samt til Svendborg Rabbits kamp mod Randers Cimbria. Herudover  Shopping Svendborg donerede en række gavekort .

Borgmester Lars Erik Hornemann, Svendborg, glæder sig over, at flyers-uddelingen er blevet godt modtaget af kunderne i Rosengårdcentret.

- De meldinger vi har fået fra vores uddelere er, at mange af dem, der tog imod flyerne var positive overfor kampagnen, og havde lagt mærke til både outdoor-reklamerne som kører på vejene omkring Rosengårdcentret. Samt de store LED-skærme inde i selve Rosengårdcentret med teksten ”Vil du leve det gode liv? Flytttilsvendborg.nu”, siger Lars Erik Hornemann.

Markedsføringskampagnen i Odense er samtidig blevet fulgt op af åbningen af en ny hjemmeside www.flyttilsvendborg.nu samt en tilhørende Facebookside, der allerede er nået ud til over 230.000 personer.

Det er Svendborg-virksomheden Sparrings-partner Aps og Bureau 117, Kolding, der står bag den strategiske og kreative del af kampagnen.