Illustration influenzavaccination

Influenzavaccination 2020

Du bør blive vaccineret mod influenza, hvis du har øget risiko for alvorlig influenzasygdom.

Hvem er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination?

Personer i risikogrupperne tilbydes vaccinationen, fordi de er i risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får influenza. Flere af risikogrupperne er også i særlig risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver syge med COVID-19. Derfor er vaccinationen mod influenza særlig vigtig i år.

Er du i tvivl om, hvorvidt du eller en af dine nærmeste hører til en af grupperne, kan du kontakte lægen, som kan hjælpe med at vurdere, om vaccinationen er relevant for dig.
 

Følgende borgere er omfattet af tilbuddet om gratis influenzavaccination:

  • Alle personer, der er fyldt 65 år
  • Personer, der lever med kroniske sygdomme som:
    • Kronisk lungesygdom
    • Hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    • Diabetes 1 eller 2
    • Medfødt eller erhvervet immundefekt
    • Påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    • Kronisk lever- og nyresvigt
    • Andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Svært overvægtige
  • Førtidspensionister
  • Immunsupprimerede og deres husstandskontakter efter lægelig vurdering
  • Gravide i 2. og 3. trimester
  • Sundheds- og plejepersonale med tæt kontakt til personer i særlig risiko
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko

 

Hvis du er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination, kan du kontakte din læge, dit apotek eller det sted, hvor du plejer at blive vaccineret og bestille tid til vaccination. Vaccinationen kræver kun et enkelt besøg.

Er du i tvivl om, hvorvidt du eller en af dine nærmeste hører til en af grupperne, der er beskrevet her på siden, kan du kontakte lægen, som kan hjælpe dig med at vurdere, om vaccinationen er relevant for dig.

Er du sundheds- og plejeansat, kan du forhøre dig om vaccinationen på din arbejdsplads.

 

Du skal ikke vaccineres, hvis du:

  • har haft alvorlige bivirkninger ved en tidligere vaccination
  • har alvorlig (anafylaktoid) allergi over for et eller flere af indholdsstofferne (fx æg)
  • har feber. Udskyd vaccinationen, indtil du er helt rask.

Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

 

Du kan blive vaccineret mod influenza flere forskellige steder:

  • Hos din læge
  • Apoteker i Svendborg tilbyder vaccination

Svendborg Kommune har tidligere tilbudt influenzavacciner på kommunens plejecentre. I år er det grundet COVID-19 ikke muligt at anvende plejecentrenes lokaler til vaccinationer.

 

Tilbuddet om gratis influenzavaccination til personer, der er fyldt 65 år og andre i særlig risiko, træder i kraft den 1. oktober og løber frem til 15. januar. Gravide og svært immunsupprimerede patienter tilbydes vaccination frem til 28. februar

 

Læs mere om Influenzavaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller i folderen : Sig ja til influenzavaccination

https://www.sst.dk/-/media/Influenzavaccination-2020/Folder_influenza.ashx?la=da&hash=F9C0BF1C5E32864A0BA9B83EA5A0DDDD762D481B

eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside https://www.sst.dk/da/Influenza