Statuette af kunstneren Sabine Jensen

Hjælp os med at finde modtageren af årets handicappris

Svendborg Kommunes Handicapråd uddeler hvert år en handicappris. Igen i år har rådet valgt et bredt tema for at få så mange indstillinger som muligt at vælge imellem.

Temaet for indstilling til Handicapprisen 2024 er

 

'En person, et tilbud eller en organisation, der gør en forskel til gavn for mennesker med et handicap'


Alle har mulighed for at sende en (eller flere) indstilling(er) – så grib tastaturet og send din indstilling sammen med en kort begrundelse til pia.holm@svendborg.dk
 

Du kan indstille kandidater helt frem til den 16. august 2024.
 

I slutningen af august gennemgår Handicaprådet indstillingerne og finder årets prismodtager.
 

Igen i år er prisen en unik statuette, udført af den lokale kunstner Sabine Jensen, samt et mindre pengebeløb.

Prisen vil blive overrakt i forbindelse med fejringen af det frivillige sociale område, lørdag den 28. september 2024.

 

Handicapprisen gik sidste år til Stenstrup IF's LykkeLiga håndboldhold, Stenstrup Super Stars.

 

For yderligere information kontakt:

Estrid Heldager, formand for Handicaprådet, telefon 2371 4939
Anne Katrine Olsen, næstformand for Handicaprådet, telefon 2761 0578