Borgerservice

Genåbning af Borgerservice og administrationen

Onsdag den 27. maj åbner administrationen på rådhuset og Jobbutikken i Svendborg Kommune.  Det  samme gør afdelingerne Miljø og Teknik i Vester Skerninge og Social og Sundhed på Svinget 14. Dermed er kommunen ved at være tilbage med normale åbningstider og personale ’på pinden’.  

Det vil være muligt at henvende sig i Jobbutikken på Ramsherred 5. Borgerne opfordres dog til at tage telefonisk kontakt først og aftale nærmere, hvis der opleves behov for en personlig samtale med fysisk fremmøde.

Borgerservice har fået lov til at genåbne for personlig henvendelse. Borgerservice i Svendborg Kommune åbner torsdag d. 28. maj kl. 9:00.
Sådan passer vi på hinanden: Der skal være plads, og du skal kunne komme til når du møder op. Derfor er der krav om tidsbestilling uanset dit ærinde. 
Vi beder dig spritte hænder og overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Du kan bestille tid digitalt på under 'Selvbetjening' eller på telefon 6223 3000 i kommunens telefontid mandag-onsdag kl. 9.00 -15.00, torsdag kl. 10.00 - 16.30 og fredag kl. 9.00 - 14.00.

Borgerservice udvider deres åbningstider til bestilling af pas de kommende uger.

Udvidet åbningstider til pas:
•    Torsdag d. 28. maj kl. 17-20
•    Fredag d. 29. maj kl. 13-17.
•    Tirsdag d. 2. juni kl. 15-18.
•    Torsdag d. 4. juni kl. 17-20.