Vi cykler til arbejde

Undersøgelse: Cykling gør dig gladere end bil, bus og tog

Tilmeldingen til Danmarks største kollega- og motionskampagne Vi cykler til arbejde 2016 er i fuld gang.
Og der er al mulig grund til at melde sig til, for man bliver ikke kun sundere, men også gladere af at cykle, viser amerikansk undersøgelse.

I Svendborg Kommune cyklede deltagerne i Vi cykler til arbejde kampagnen tilsammen 38.881 kilometer i sidste års kampagne. De mange kilometer på cykelstierne har bidraget til bedre helbred og færre sygedage for virksomhederne i Svendborg Kommune.

Nu er der igen mulighed for at være med og få kilometer i benene, da tilmeldingen til dette års Vi cykler til arbejde kampagne er åben på www.vcta.dk.
Tilmeld jer nu, så I er klar til start 1. maj!

”I Svendborg Kommune har vi et stor fokus på at fremme sundheden på cykelstierne. Det er godt både for helbredet og for sindet. Ud over at støtte op om kampagnen har vi generelt fokus på at forbedre cykelforholdende i Svendborg Kommune. Nye cykelstier bliver blandt andet anlagt. Den sidst anlagte er mellem Vindeby og Troense.” Siger Hanne Ringgaard Møller, formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Alle kan cykle med
En cykeltur til arbejde giver faktisk så god motion, at det tæller med i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters daglig fysisk aktivitet. Og i Vi cykler til arbejde kan alle være med, forklarer kampagnechefen:

Med kampagnen lægger vi op til en sjov og uhøjtidelig konkurrence med kollegerne. Det handler ikke om hvor hurtigt eller langt, du cykler. I kampagnen er det antallet af cykeldage, der tæller – uanset om du har langt eller kort til arbejde”, siger Maria Bech.

En undersøgelse fra Clemson University i South Carolina fra 2014 viser, at ud af alle transportformer er cykling den transport form, hvor humøret er bedst, mens man transporterer sig. De cyklende medarbejdere i Svendborg Kommune bliver gladere af de mange kilometer på jernhesten – i hvert fald i forhold til, hvis de havde taget bil eller kollektiv transport.

Fakta om Vi cykler til arbejde 2016:

  • Kampagnen kører fra 1.-31. maj 2016

  • Arbejdspladser kan deltage med et eller mange hold på 4-16 kollegaer. Studerende kan også deltage.

  • Holdene konkurrerer om flotte præmier. Hovedpræmien er et ophold for to personer på Rødvig Kro & Badehotel til hver deltager på holdet. Derudover konkurrerer man om fx nye cykler og lækkert udstyr. Jo flere dage et hold cykler, jo større er chancen for at vinde. Det giver også point at cykle til bus eller tog.

  • Vi cykler til arbejde har kørt siden 1997. Hvert år cykler 70.000-100.000 deltagere med i kampagnen.

Vi cykler til arbejde er i år blevet til i samarbejde med vognmændenes brancheorganisation ITD.

Vigtige datoer:
18. april: Tilmeld holdet - så er I sikre på at være helt klar til start 1. maj
1.-31. maj: Vi cykler til arbejde
9. juni: Frist for indtastning af cykeldage
13. juni: Lodtrækning om præmier
14. juni: Vinderne offentliggøres på www.vcta.dk. Vinderne får direkte besked

For mere information kontakt:

  • Jan Thane, presseansvarlig i Cyklistforbundet jat@cyklistforbundet.dk. Telefon 40 70 83 76
  • Hanne Ringgaard Møller (Det Radikale Venstre), Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Svendborg Kommune. Telefon: 61 22 75 66
  • Louise Elisabeth Madsen, sundhedskonsulent i Svendborg Kommune. louise.madsen@svendborg.dk. Telefon: 24 45 91 57