Tankefuld - åbent hus

Åbent hus giver fuldt overblik over Tankefuld

Fredag den 28. og lørdag den 29. august er der åbent hus i Tankefuld. Arkitekter, håndværkere og rådgivende pengeinstitutter går sammen med Svendborg Kommune og viser det dejlige nybyggerområde med store muligheder – også for at bygge i en prisklasse, der ligger på niveau med andre nybyggerier.  
 
- Vi vil gerne byde indenfor og vise, hvad Tankefuld byder på. Det er muligt at få et hus med grund for 2,5 mio. kroner. Og er man interesseret i en mindre grund og et mindre hus, kan det lade sig gøre for 1,3 mio. kroner, siger ejendomskonsulent Lone Vesterholm Jensen fra Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune.
 
- Vi håber, at flere vil få øjnene op for, at bæredygtigt byggeri ikke behøver slå bunden ud af pengekassen. Og at det faktisk er langt billigere at bo i et bæredygtigt byggeri, fordi man sparer på opvarmning og el – og så er det oven i købet også mere komfortabelt, slutter Lone Vesterholm Jensen
 
På dagen vil det være muligt at få en tur op med en lift og se alle de byggegrunde, der er til salg. For barnlige sjæle vil det være muligt at bygge med klodser på en miniatureudgave af byggegrundene og på den måde se, hvordan ens drømmehus kan tage sig ud.  
 
Der vil være sat telt op ved siden af de igangværende byggerier, og dér vil det være muligt at få en snak med bankfolk og byggefirmaer fra Svendborg og omegn. Blandt udstillerne vil det derfor være muligt at møde:

  • Comfort Huse
  • Arkitekt- og byggefirmaet EEN TIL EEN
  • ARKIN v. arkitektfirmaet Wicon
  • Flexbolig
  • Hus-E
  • Sand-Energi
  • Tømrergården
  • Danske Bank
  • Fynske Bank
  • GO2Green

Det vil naturligvis også være muligt at møde Lone Vesterholm Jensen og reservere en byggegrund.

Arrangementet løber af stablen fredag den 28. august kl. 13-17 og lørdag den 29. august kl. 10-15.

Kontakt
Lone Vesterholm Jensen, udd. ejendomsmægler og valuar
Center for Ejendomme og Teknisk Service, Svendborg Kommune
Telefon 62 23 33 14

Tom Heide, Comfort Huse
Jens Hermansen, Arkitekt- og byggefirmaet EEN TIL EEN, telefon 25 64 64 16

Erik Wiggers, ARKIN v. arkitektfirmaet Wicon, telefon 27 28 57 90
John Magelund, Flexbolig, 70 22 70 31

Emil Andersen, Hus-E, telefon 60 66 45 90
Michael Sand, Sand-Energi, telefon 40 44 03 10

Flemming Juul, Tømrergården, telefon 40 16 55 94
Danske Bank, Flemming Kruse, telefon 25 10 19 83

Bente Vestphal, Fynske Bank, telefon 62 17 65 37
Niels Christian Nielsen, GO2Green, telefon 20 47 96 38