Coronavirus Covid-19

Årstidens influenza eller COVID-19?

Forkølet, årstidens influenza eller er det symptomer på COVID-19?

Nu kan borgere med milde symptomer blive testet uden at skulle forbi lægen - du kan selv bestille tid via www.coronaprover.dk uden at kontakte lægen først.

Du kan nu selv booke tid på coronaprover.dk:

  • Hvis du har symptomer, der kunne være COVID-19, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge.

Du kan fortsat selv booke tid på coronaprover.dk:

  • Hvis du har været i nær kontakt med en smittet og er blevet henvist til test af Coronaopsporingen
  • Hvis du ønsker en test af anden årsag.

Du skal ALTID ringe til din læge:

  • Hvis du har symptomer på COVID-19, og føler dig så syg, at du gerne vil tale med en læge.
  • Hvis du er bekymret eller i tvivl.
  • Hvis det drejer sig om et barn under 2 år.

Din læge vil vurdere:

  • Om du skal testes og undersøges af en sundhedsperson med det samme.
    Hvis ja, vil du blive tilbudt en undersøgelse samme dag. Det vil foregå i en lokal COVID-19 vurderingsklinik. Lægen vil informere dig om, hvordan og hvor undersøgelsen vil foregå.
  • Om du kan vente 1-2 dage med at blive set hos din egen læge.
    Hvis ja, vil du i mellemtiden blive henvist til en test for COVID-19. Hvis din test er negativ, og du ikke har COVID-19, vil din læge kunne tilbyde dig en konsultation i sin praksis. Selve testen vil blive foretaget på et lokalt teststed eller i en COVID-19 vurderingsklinik.

Symptomer på COVID-19

De typiske symptomer på COVID-19 ligner de symptomer, du kender fra bl.a. influenza:

  • Feber
  • Tør hoste
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Træthed
  • Muskelsmerter
  • Ondt i halsen
  • Tab af smags- og lugtesans

Nogle kan også opleve andre symptomer som fx kvalme og diarré.

Det er forskelligt, hvilke symptomer man får, og hvor syg man bliver.

Hvordan du skal forholde dig?

Hvis du får symptomer og er i tvivl, om det er COVID-19, skal du forholde dig som om, at du er smittet med ny coronavirus, indtil du får svar på din test.

Du skal derfor:

  1. Gå i selvisolation
  2. Være særligt opmærksom på hygiejne og rengøring
  3. Sørge for at blive testet

Links med mere information:

https://coronasmitte.dk/

https://www.sst.dk/da