Vi søger Social- og sundhedshjælperelever til den afkortede Social- og sundhedshjælperuddannelse EUV1 på 17-ugers skoleforløb.

SSB - Ældre - Beboere og ansatte samlet ved langbord

Dette uddannelsesforløb henvender sig kun til dig der arbejder som ufaglært indenfor SOSU-faget.

Er du der i dit arbejdsliv, hvor du er klar til at få sat teori på dine kompetencer og finpudset og tilrettet din praksis gennem den nyeste viden indenfor dit sundhedsfaglige fag, så kan du tage Social- og sundhedshjælperuddannelsen på 17 ugers skolegang.

Uddannelsesstart:

Du kan påbegynde din uddannelse den 29.01.2025 med ansøgningsfrist den 30.11.24

OBS: Før du kan søge om ansættelse hos os, skal du godkendes til uddannelsen gennem en realkompetencevurdering (RKV). Kontakt derfor SOSU-Fyn for yderligere vejledning https://sosufyn.dk/kontakt

Din uddannelse:

Når du bliver ansat i Svendborg kommune, foregår uddannelsen i samarbejde med SOSU-Fyn. Uddannelsen foregår udelukkende som skoleforløb. Skoleforløbet er på SOSU-skolen i Odense.

Løn:

Voksenelevløn.

Optagelseskrav:

Du er over 25 år og har minimum to års relevant erhvervserfaring fra et plejecenter og/eller fra hjemmeplejen indenfor de sidste 4 år. Har du et gennemsnitligt ugentligt timetal på over 24 timer, tæller ugerne med 100%, ligger timetallet mellem 8-24 timer tæller de med 50%. Du skal kunne dokumentere din arbejdserfaring gennem arbejdsgivererklæringer.

Samtidig skal du have:

  • erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på dagvagter
  • væsentlig arbejdserfaring med pleje- og omsorgsopgaver
  • indgået i et teamsamarbejde i forbindelse med dine arbejdsfunktioner
  • indgået i faglig sparring i forbindelse med dine arbejdsfunktioner

Der kan ikke dispenseres fra disse optagelseskrav.

Link til arbejdsgivererklæringen finder du på SOSU-Fyns hjemmeside https://sosufyn.dk/euv1/. Den skal du vedlægge din ansøgning. Her kan du også læse mere om uddannelsen og vejen ind.

Er du i tvivl om, om du er kvalificeret, kontakt da SOSU-Fyns vejledere: https://sosufyn.dk/kontakt-uddannelsesvejledningen/

Ansøgning:

Du skal vedlægge:

  • En motiveret ansøgning.
  • CV.
  • Den udfyldte arbejdsgivererklæring som din arbejdsgiver har udfyldt.

Har du spørgsmål til ansøgningen eller uddannelsen, er du velkommen til at kontakte elevteamet på sosu@svendborg.dk så vil du blive ringet op (Husk at skrive dit telefonnummer i mailen)

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu