Thurøhus Aktivitetscenter søger SSA/SSH pr. 1. december 2024
Vi mangler dig på Thurøhus til at gøre vores team af dygtige og fantastiske aktivitetsmedarbejdere endnu stærkere. Thurøhus søger en aktivitetsmedarbejder pr. 1. december 2024.
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social og sundhedshjælper til vores aktivitetscenter. Ugentlig arbejdstid: kl. 8.00 og kl. 15.30.
Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal med start 01.12.24. eller snarest muligt.
Om os:
- På Thurøhus er vi en gruppe af dedikerede, omsorgsfulde og fagligt dygtige medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde, som hver dag går ind ad døren for at være med til at skabe den bedst mulige hverdag for beboerne og brugerne på Thurøhus.
- Dagcentrets kerneopgave er, sammen med borgerne og beboerne, at skabe et sted, hvor målet er at bevare et værdigt liv med fokus på egne ressourcer. Den enkelte borger skal have en oplevelsesorienteret dag fyldt med livgivende relationer.
- Vi er en spændende arbejdsplads, hvor der er plads til forskelligheder og fleksible løsninger.
- Vi vægter højt, at beboere, borgere og pårørende oplever Thurøhus Plejecenter som et center med hjemlig atmosfære og engageret personale.
Om Thurøhus:
Thurøhus Plejecenter er beliggende på naturskønne Thurø i rolige omgivelser. Her er det beboernes aktuelle livssituation og deres drømme der sætter retningen for vores arbejde.
Vi har en gammel smuk have med overdækket terrasse og drivhus hvor vi tilbringer meget tid i al slags vejr.
Vi ser gerne, at du:
- Holder af at være sammen med ældre mennesker i et miljø, hvor vi vægter den daglige livskvalitet gennem hjemlighed, aktivitet og sundhed højt.
- Kan have mange bolde i luften og følge arbejdsopgaver til dørs. Dagligdagen varierer meget og det sætter derfor krav til at være omstillingsparat, at kunne tage initiativ og at kunne tænke i løsninger, fremfor begrænsninger.
- Får rigt mulighed for at få indflydelse på kulturen og arbejdsgangen.
- Er motiveret for at styrke hverdagsrehabilitering og forebygge ensomhed og isolation.
- Har viden om/erfaring med mennesker med demens og/eller senhjerneskade
- Gode kommunikative kompetencer og flair for dokumentation og IT.
- Har kompetencer og erfaring med at iagttage, analysere og reflektere
- Har en anerkendende tilgang i relation med andre
- Har kendskab til aldring, og aldersbetingende udfordringer
- Byder ind med dine gode ideer og løbende er med til at tilpasse aktiviteterne så de passer til de ældre, du er sammen med.
- Kan udføre personlig hygiejne.
- Kan bidrage til forfaldende køkkenarbejde og rengøring.
- Kan deltage i de kreative og håndarbejdsmæssige opgaver.
- Du er en holdspiller, som trives med at arbejde tæt sammen i et lille team, hvor alle løfter i flok.
- Har kørekort og lyst til at køre vores minibus på små udflugter.
- Kan være instruktør på vores gymnastikhold
- Hvis du kan spille på et instrument, vil det være dejligt.
- Vi ser frem til at modtage en personlig ansøgning fra dig.
Yderligere oplysninger:
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kirstine K. Nielsen på tlf. 6223 4238 eller stedfortræder Pernille Karina Michelsen på tlf. 6223 4240
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med FOA.
Ved stillingens besættelse skal en aktuel privat straffeattest forevises.
Ansøgningsfrist d. 22. oktober 2024
Samtaler afholdes mandag den 28. oktober 2024 kl. 12.00 – 15.00
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.