Svendborg Kommune søger elever til ansættelse på hovedforløbet til Social- og sundhedshjælperuddannelsen/SSH med start i januar 2025
Har du lyst til at arbejde med mennesker i mange forskellige livssituationer? Er du klar på en erhvervsuddannelse, hvor du har garanti for oplæringssteder inden for velfærdsområdet, og hvor du udvikler dig både fagligt og personligt? Så er det måske noget for dig at blive social- og sundhedshjælper eller social - og sundhedsassistent.
Hovedforløbet starter januar 2025
Vi søger Social- og sundhedshjælperelever / SSH til hovedforløbet med start:
13.01.25 Ansøgningsfrist den 20.11.2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, husk at tjekke din spam-mail, da indkaldelse til samtalerne indimellem ender der.
Uddannelsen foregår i samarbejde med SOSU-Fyn. Skoleperioderne foregår på SOSU-Fyns skolen i Svendborg eller Odense. De fleste elever, som vi ansætter ønsker uddannelse på skolen i Svendborg.
Social- og sundhedshjælperuddannelsen:
Du bliver en vigtig fagperson i de ældres hverdag. Du lærer at tyde og reagere på deres behov og bruger dine personlige egenskaber aktivt som social- og sundhedshjælperelev. Praktik og skole kombineres.
Har du interesse og ønske om at gøre hverdagen bedre for ældre og syge mennesker? Drømmer du om en meningsfuld uddannelse med gode fremtidsmuligheder? Så bliv social- og sundhedshjælperelev i Svendborg kommune.
Som social- og sundhedshjælperelev får du en praktisk og teoretisk uddannelse. Du lærer at yde professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv med støtte af borgerens livskvalitet. I Svendborg kommune arbejdes ud fra koncept omkring personcentreret omsorg i borgerforløbende.
Elev i Svendborg kommune:
Som Sosu-elev arbejder du især med ældre mennesker, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at udvikle dine evner inden for kommunikation, motivation og samarbejde.
På hvert oplæringssted får du en oplæringsvejleder, som sammen med dig er ansvarlig for din oplæring. Oplæringsvejlederen støtter dig, følger op og evaluerer på dine oplevelser og de mål, som du skal opfylde under oplæringen. Du har ugentlige studietimer og vejledning med feedback på dine opgaver og borgerforløb.
Vi vægter også, at du er frisk på at indgå i arbejdsfællesskaber med lyst til læring og udvikling fagligt og personlig. Desuden forventes interesse for at arbejde med nye velfærdsteknologier, tværfagligt og med borgeren som vigtigste og nærmeste samarbejdspartner.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst
Du får løn under hele uddannelsen, både når du er i oplæring og på skoleforløb.
Du kan få almindelig elevløn, voksenelevløn eller lærlingeløn.
Er du i tvivl om hvad du er berettiget til, kontakt din fagforening eller dit jobcenter.
Hvis du er over 25 år og ikke berettiget til voksenelevløn, skal du, inden du søger, have afklaret med dit jobcenter, om du evt. kunne være berettiget til voksenlærlingeløn.
Svendborg kommune er en røgfri arbejdsplads
Ansøgning:
Her skal du vedlægge;
- Motiveret ansøgning.
- Bevis for afsluttet GF2 eller dokumentation på at du er i gang med GF2 eller har søgt om optagelse på SOSU-Fyn.
- CV med bilag for relevante uddannelser og arbejdserfaring.
- Den uddannelsesplan fra SOSU-Fyn, som du har fået tilsendt ved optagelsen på skolen.
Har du spørgsmål til ansøgning eller uddannelse, er du velkommen til at kontakte uddannelsesteamet på sosu@svendborg.dk i Svendborg kommune.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.