Kunne du tænke dig at yde god service som færgeguide på Svendborg Havn denne sommer?

ALLE - 3 kollegaer på vippebænk ved vandet

Hver sommer får vi på Svendborg Havn besøg af masser af sejlergæster, færgegæster og landkrabber.
Alle skal have en god oplevelse. Vi søger derfor servicemindede, smilende, energiske og imødekommende kollegaer, der kan tage ansvar og yde god service som færgeguide.

Vi søger to kollegaer, der skal arbejde med servicering af færgegæster og administration i Svendborg Havns rederi i perioden 27. juni – 10. august 2025, hvor vi skal have personale på arbejde alle ugens syv dage fra 7-15.

Typiske opgaver der skal løses er:

  • Hjælpe gæsterne med at købe de rigtige billetter til færgerne
  • Hjælpe med at ekspedere på havnekontoret
  • Guide i færger, fartplaner og køb af billetter
  • Vise vej til færgen, bageren, apoteket m.v.
  • Svare på mangeartede spørgsmål
  • Være den vært, som får gæsterne til at føle sig velkommen i Svendborg
  • Telefon- og mail betjening

Interesseret? Så send en ansøgning

Svendborg Havn, Færge- og Sundfart er kommunens maritime afdeling og består af: Svendborg Gæstehavn, kommunens to lystbådehavne, tre ø-havne, seks anløbsbroer i Svendborg Sund, samt færgerne Højestene, Hjortøboen og veteranskibet M/S Helge.

Havnekontoret er placeret på en husbåd, beliggende midt i Svendborg Havn. Havnen er kendetegnet ved at indeholde både lystsejlads, erhvervsskibe og færgefart. Vi modtager hvert år 40.000 lystsejlergæster, 30.000 gæster på M/S Helge og 50.000 gæster på Højestene.

Ansøgningsfrist: 19. marts 2025.

Der holdes ansættelsessamtaler i uge 14.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Timetal: ca. 25 timer om ugen. Start- og slutdato samt timetal aftales individuelt.

Spørgsmål rettes til Svendborg Havn, tlf.: 62233080

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu