Erfaren afdelingsleder med stærke samarbejdskompetencer til Social Vejledning i Svendborg Kommune

ALLE - 4 kollegaer holder møde 2

Kan/ vil du

Sætte borgeren ved roret? Være den ledelsesmæssige drivkraft i Svendborg kommunes tilbud om Social Vejledning til borgerne? Være en nysgerrig og refleksiv samarbejdspartner sammen med medarbejderne i løsning af kerneopgaven? Deltage i at dyrke og udvikle den relationelle kapacitet på tværs af områderne i Socialafdelingen?

Så er du måske den afdelingsleder, som vi søger.

Om jobbet
Du refererer til Områdelederen for dagområdet. Som afdelingsleder har du naturligvis ansvar for afdelingen Social Vejledning, men lige så vigtigt er det tværgående samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere. Det være sig dine lederkollegaer på dagområdet, kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af dag- og boområdet og ind i Socialafdelingen.

Du bliver en vigtig brik i dagområdets dynamiske ledergruppe, som består af Områdelederen og 5 Afdelingsledere. Vi vil hinanden og ledelse, og vi er engageret i at styrke og udvikle vores ledelsesrum sammen. Det er vigtigt, at du også ser et stort potentiale i at indgå aktivt og involverende i vores ledergruppe. Ledergruppen ser frem til at få dig som kollega og vil sætte en ære i at tage godt imod dig og give dig den støtte og sparring, som er nødvendig i opstartsfasen.

Du vil sammen med kompetente og engagerede medarbejdere få en unik mulighed for at forme den transformation Socialafdelingen er optaget af, hvor de værdier og pejlemærker, der definerer tilgangen ”borgeren ved roret” skal implementeres i vores praksis og resonere i samarbejdet.

Du vil også blive en del af en spændende proces, hvor vi er i gang med at udvikle, hvordan vi tilbyder borgerne let tilgængelig og hurtig hjælp, §82. Vi er på en rejse sammen, hvor vi tager det, der fungerer godt med videre, og samtidig ser ind i nye tiltag.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At fastholde og videreudvikle det vigtige fokus på den recoveryorienteret rehabiliteringspraksis.
  • At fagligheden og det gode arbejdsmiljø fastholdes og udvikles.
  • At stå i spidsen for Social Vejledning i Svendborg kommune, herunder være budgetansvarlig og sikre, at der er sammenhæng mellem mål og rammer.
  • At sætte retning og sikre fremdrift med et stærkt samarbejdsorienteret mindset.
  • At sikre stabilitet og samtidig arbejde udviklingsorienteret med borger- og medarbejderinddragelse.
  • Bruge dit store samarbejdsgen i opgaverne med mange forskellige samarbejdspartnere.


Om dig
Vi søger en afdelingsleder med ledelseserfaring inden for det specialiserede socialområde. Også gerne erfaring med ledelse af medarbejdere på flere matrikler.

De ønskede kendetegn for den nye afdelingsleder er:

  • Du er inddragende, lyttende og samtidig er du handlekraftig og retningssættende for afdelingen.
  • Du kommunikerer tydeligt, transparent og meningsfuldt.
  • Du er rodfæstet i din ledelsespraksis, og du har en nærværende, synlig og åben ledelsesstil.
  • Du har stærke relationelle kompetencer og opnår naturligt følgeskab.
  • Du har erfaring med ledelse af en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe.
  • Du arbejder uddelegerende og har blik for de forskellige medarbejderes kompetencer, ressourcer og potentialer.
  • Du ser psykologisk tryghed og indflydelse på egen opgavesammensætning som fundament for det gode arbejdsmiljø.
  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Du vægter refleksion, dialog og er nysgerrig på andres perspektiver.
  • Du er en holdspiller, loyal i forhold til fælles beslutninger, har overblik og kan se tingene i helikopterperspektiv.
  • Du har også fokus på ressource- og økonomistyring, som en del af din ledelsesopgave.


Om os
Socialafdelingen er overordnet organiseret i Myndighed, Dagområdet og Boområdet. Socialafdelingen er i direktørområde med Ældre-, Sundhed samt Borger- og Arbejdsmarkedsområdet. Vi har et tæt samarbejde med kommunens øvrige afdelinger, og i vores hverdag har vi en tæt faglig og samarbejdsmæssig relation afdelingerne imellem.

Afdelingen Social Vejledning, jf. SEL §85, er sammensat af ca. 38 medarbejdere med mangfoldige kompetencer, ergoterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, social-og sundhedsassistenter, en leder og en afdelingskoordinator. Afdelingen er organiseret i 6 teams og der er ca. 400 borgere tilknyttet. Støtten tilrettelægges både individuelt og i grupper. Afdelingsleder er også medledende i et tværfagligt hjerneskadetilbud med Træningsafdelingen i Svendborg Kommune, til borgere fra det 18. år med en erhvervet hjerneskade.


Om Socialområdet
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

Sådan søger du
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Områdeleder Pia Tange, mobil 2047 1538, mail: pia.yun.tange@svendborg.dk.
Pia har ferie i uge 42.

Og/ eller nuværende afdelingsleder for Social Vejledning Maria Sahl, mobil 3051 6669, mail: maria.sahl@svendborg.dk
Maria har ferie fra den 3. til den 7. oktober.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2024 kl. 12.

Vi udvælger kandidater til første samtale den 21. oktober, og holder første samtalerunde den 23. oktober 2024.
Går du videre til anden samtalerunde, vil det blive den 29. oktober 2024, hvor du også vil blive stillet en opgave.

For dem der går videre til anden samtale vil der være mulighed for en 1:1 samtale med Områdelederen den 28. oktober på et online Teams møde.

Løn og ansættelse
Du skal helst begynde den 1. december 2024. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet en straffeattest ved ansættelse i stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Søg jobbet nu