Udviklingsorienteret Fritidskonsulent(generalist) til tidsbegrænset stilling

Svendborg Kommune søger en erfaren Fritidskonsulent til Kultur- og Fritid. Stillingen er tidsbegrænset til perioden 01.04.2020 - 01.08.2021.
Tiltrædelse snarest muligt eller senest 01.05.2020.
 
Har du lyst til at spille en central rolle i samarbejdet med og udviklingen af kommunens højt prioriterede fritids- og foreningsliv? Er du en skarp projekt- og procesleder med stærke generalistkompetencer, som brænder for samarbejdet med det frivillige foreningsliv?
Så har vi jobbet til dig.
 
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav. Vi har en charmerende bymidte, en livlig handelsby med teatre og museer, rigt foreningsliv, folkeskoler i top med særligt fokus på bevægelse og sport. Svendborg er placeret midt i landet med under en halv time til Odense og under to timer til København og Århus.
 
I Kultur og Fritid understøtter vi udviklingen af et aktivt kultur- fritids- og foreningsliv i et tæt samarbejde med de mange foreninger og øvrige aktører på området. Vi arbejder løbende med udvikling af nye strategiske indsatser, som kan realisere vores ambitiøse politikker og strategier:  
To eksempler på strategiske indsatser med stort fokus:  
Jobbet som Fritidskonsulent
Foreningssammenslutningerne har i Svendborg en høj grad af medindflydelse, og som Fritidskonsulent vil du spille en vigtig rolle, i forhold til at sikre de bedst mulige rammer for foreningernes udvikling og drift.
 
Du bliver en central samarbejdspartner for Svendborgs forenings- og fritidsliv, gennem et tæt samarbejde med Folkeoplysningsudvalget  og Svendborgs foreningssammenslutninger (idrætsforeninger, aftenskoler, spejdere, mv.). Du vil indgå i Kultur og Fritids administration og udviklingsprojekter, som blandt andet omfatter administration af puljer, faglig kvalitetssikring, diverse udviklings- og sekretariatsopgaver, forberedelse af sager til politisk behandling og koordineringsopgaver på tværs af kommunale afdelinger.
 
Du skal være indstillet på, til tider at deltage i mødeaktivitet udenfor almindelig arbejdstid, qua arbejdet med frivillige aktører. Dog har du generelt en høj grad af frihed til at planlægge dine arbejdsdage.
 
Vi lægger vægt på, at du:
  • er en god kollega, der prioriterer sparring, videndeling og et godt arbejdsklima
  • er initiativrig og handlekraftig
  • er lyttende og imødekommende
  • arbejder strategisk og analytisk med fokus på både processen og resultatet
  • har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • trives med skiftende arbejdsopgaver, en travl og til tider hektisk hverdag, hvor du håndterer mange dagsordener samtidig og skaber resultater på samme tid
 
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og trives i en politisk styret organisation under løbende forandring.
Vi tilbyder et dynamisk og levende arbejdsmiljø med et højt ambitionsniveau, hvor vi vægter et godt humør, en uformel omgangstone og et godt samarbejdsklima højt.
 
Som Fritidskonsulent i Svendborg Kommune, bliver du en del af fritidsteamet og får andre specialister og konsulenter som kollegaer. Vi tror på, at tværfagligt samarbejde giver langt de bedste løsninger, og du skal have lyst til at arbejde tæt sammen med kolleger med forskellig uddannelsesbaggrund.
 
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en midlertidig ansættelse på 37 timer pr. uge. Med tiltrædelse pr.01.04.2020 og afslutning 01.08.2021.
Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
 
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Fritidskonsulent Bjarne Abildtrup 3017 5758 eller Bevæg dig for livet-projektleder Jens Myrup Thomsen på 2966 9169.
 
Ansøgningsfristen er 09.03.2020.
 
1. samtaler forventes afholdt den 16.03.2020. Eventuelt 2. samtaler forventes afholdt den 17.03.2020.