Tekniske servicemedarbejdere til CETS, distrikt 5

Svendborg Kommune, Center for Ejendomme og Teknisk Service, distrikt 5, søger 2 engagerede og dygtige tekniske servicemedarbejdere.

CETS’ opgave er at servicere og vedligeholde kommunens ejendomme. CETS er opdelt i 7 distrikter, hvor distrikt 5 består af 4 skoler, 12 børnehaver samt andre af kommunens ejendomme.
Distrikt 5 varetager desuden Svendborg Kommunes nyttejobindsats med 45 aktiveringspladser.
Der er 38 ansatte i distrikt 5.

Vi søger to tekniske servicemedarbejdere, der i samarbejde med de øvrige kolleger og distriktslederen for distrikt 5, kan varetage de mange forskellige arbejdsopgaver, som stillingerne indeholder.
Dine arbejdsopgaver vil være at drifte bygninger i distrikt 5 samt øvrige pedelopgaver.

Du får god mulighed for at præge området i et tæt og koordinerende samspil med din nærmeste kollega samt ledere og medarbejdere i kommunen. Du skal kunne håndtere mindre administrative opgaver på enkel og smidig vis.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Har en håndværksmæssig baggrund eller lignende.
  • Er engageret og god til at tage initiativ.
  • Er serviceminded, fleksibel og indstillet på at løse mange forskelligartede og forefaldende opgaver.
  • Både kan løse opgaver selvstændigt og, at du kan samarbejde med kollegaerne i distriktets øvrige kommunale bygninger og institutioner.
  • Kan håndtere og prioritere imellem mange opgaver i en ofte travl hverdag.
  • Er opsøgende i forhold til vedligeholdelsesarbejde og andre opgaver. 
  • Er god til at omgås mennesker, er tolerant og rummelig.
  • Har kørekort, til bil min. 3500 kg.
  • Er venlig og har et godt humør.
  • Behersker dansk i skrift og tale.
  • Har kendskab til og behersker IT på brugerniveau.
  • Kan organisere det praktiske arbejde ved arrangementer og møder samt servicere skolens mange interne og eksterne brugere.
  • Er åben for deltagelse i kurser og efteruddannelse.
Vi kan tilbyde:
  • Et afvekslende og spændende job, hvor der kræves beslutsomhed og handlekraft.
  • Gode kollegaer og samarbejde på tværs i hele distriktet.
  • Højt til loftet samt et godt arbejdsmiljø og sammenhold bygget på tillid og ordentlighed.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingerne er på 37 timer og til besættelse pr. 1. januar 2021 eller snarest derefter.

Ansættelsen er fastansættelse efter FOA’s overenskomst.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til distriktsleder Torben Birkholm på telefon 29161274.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag i uge 50.

Der indhentes straffe- og børneattest på de ansøgere, der bliver ansat.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesten er tilfredsstillende i forhold til stillingerne.