Stokkebækskolen søger dansklærer til mellemtrin/udskoling

Vi har brug for en dansklærer til ansættelse pr. 1. november 2020. Stillingen er på fuld tid og er en fast stilling. Stillingen indeholder dansk og klasselærerfunktion i kombination med engelsk og gerne andre relevante fag.

Stokkebækskolen befinder sig fysisk på tre matrikler, og denne stilling er på afdeling Gudme, hvor 4. – 9. klasse er i to/tre spor. Indskolingerne befinder sig i henholdsvis Hesselager og Gudbjerg.

Vi er en skole med en stærk samarbejdskultur og et udviklingsorienteret personale, og vi vægter forpligtende samarbejde meget højt, og vi forventer derfor, at du er i stand til at indgå i fagligt sparrende dialoger om opgaven på en måde, som styrker din praksis, og hvor ansvaret for elevernes læring og trivsel deles ligeligt og meningsfuldt.

På Stokkebækskolen er det langsigtede arbejde med at skabe mangfoldige læringsmiljøer i gang, og vi har planlagt med en solid ressource til understøttelse og udvikling af mangfoldige læringsmiljøer.

Erfaring med arbejde omkring klassekultur og klasseledelse er en fordel, og stillingen indebærer, at du kan se dig selv som co-teachende. Vi arbejder på at åbne hinandens læringsrum, dele og være nysgerrige på hinandens praksis og ændre praksis i prøvehandlinger, som udspringer af et tæt refleksivt samarbejde – både med kolleger og med skolens ressourcepersoner. Vi forventer, at:
  • Du er læreruddannet, er fagligt velfunderet og har erfaring med undervisning i dansk og engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen
  • Du er særdeles kompetent i din relation til eleverne
  • Du har et inkluderende børnesyn
  • Du har høje forventninger til alle elever
  • Du hviler i din professionalitet. Når noget går skævt, tager du det ikke personligt, men du ser det snarere som en professionel udfordring
  • Du bygger stilladser omkring dine elever og skaber rutiner, så alle elever og hele klassen trives og lærer
  • Du er optaget af, at læringsmiljøet kan udvikles og undervisningen varieres
  • Læring sker, når det er eleverne, der er aktive. Det kan man se i din undervisning
  • Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø ved at være professionel og samarbejdsorienteret
  • Du bidrager også til et godt arbejdsmiljø ved at være uhøjtidelig, hjælpsom og empatisk

Til gengæld bliver du mødt af ansvarlige og engagerede kolleger og tæt ledelsesmæssigt følgeskab i en organisation med høj grad af professionel tillid, hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Astrid Birkbak på tlf. 6223 4801 eller afdelingsleder Marie Søndergaard på tlf. 6223 4801. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. Ved stillingens besættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.