Spændende stilling som sygeplejerske i Plejecenter Øst

Spændende stilling som sygeplejerske i Plejecenter Øst

Pr. 1. August 2019 søger vi en sygeplejerske til 30 timer/ uge. Stillingen er med dagvagter, helligdage kan forekomme.

Du vil primært blive tilknyttet plejecenter Frøavlen.

I Plejecenter Øst, er der en velfungerende og kompetent sygeplejerskegruppe som varetager sygeplejen på områdets 8 plejecentre.

På plejecentrene arbejder vi ud fra Svendborg kommunes overordnede værdier.
 

”Helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel”


Vi søger en sygeplejerske der:
  • Er interesseret i at arbejde med yngre og ældre borgere og hvor de enkelte opgaver, tager udgangspunkt i den individuelles situation.
  • Har lyst og erfaring i at arbejde med bla. borgere med demens og borgere med sociale udfordringer.
  • Har lyst, interesse og erfaring med at arbejde med den rehabiliterende tilgang.
  • Kan bidrage til læringsmiljøet og være med til at højne det faglige niveau på tværs af faggrænser, med afsæt i borgerens perspektiv.
  • Kan påtage sig rollen som mødeleder til vores daglige faglige møder og kan tage faglig ledelse i komplekse borgerforløb.
  • Har gode samarbejdsevner, er fleksible, ansvarsbevidst og udviser initiativ. 

    Vi tilbyder:
  • En dynamisk og levende arbejdsplads, hvor der løbende implementeres forskellige tiltag, til gavn for borgerne, som for den faglige udvikling.
  • Et fleksibelt og godt arbejdsmiljø.
  • Fastlagte og struktureret sygeplejerskemøder.
  • En god mulighed for faglig som personlig udvikling.
  • At blive en del af et kompetent sygeplejersketeam.
  • En god introduktion.   

    Yderligere oplysninger:

    Hvis dette lyder til at kunne være noget for dig, men har brug for nogle afklarede spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Anne Grethe Stadil på telefon 6223 4275 eller sygeplejefaglige ansvarlig Agnete Bille på 62 23 42 18 bedst ml. kl.  8-9

    Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

    Ved stillingens besættelse skal en aktuel privat straffeattest forevises.

    Samtaler forventes afholdt i uge 25