Socialrådgiver/sagsbehandler til vikariat i Psykiatriteamet i Socialafdelingen Myndighed

Socialrådgiver/sagsbehandler til vikariat i Psykiatriteamet i Socialafdelingen Myndighed

Da en af vores gode kollegaer har fået bevilget orlov, søger vi en myndighedssagsbehandler til et vikariat i psykiatriteamet på fuld tid, til besættelse d. 1. august 2019 eller snarest derefter.

Stillingen er midlertidig og berammet til ophør med udgangen af september 2020.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med kolleger, der tager stort ansvar både for det faglige og det sociale, og som sætter stor pris på godt humør og en positiv tilgang til hverdagens udfordringer. Vores målgruppe er psykiatri og misbrug; voksne borgere over 30 år, dog ved førtidspension fra 18 år.  Teamet består samlet af 4 faste medarbejdere i en afdeling med ca. 30 ansatte.

Arbejdsområdet som myndighedssagsbehandler vil dække bl.a. råd og vejledning samt støtte, primært inden for servicelovens voksenparagraffer, særligt SEL§§ 12, 85, 101, 103, 104, 107 og 108, samt SUL §141. Vi anvender Voksenudredningsmetoden (VUM) og benytter fagsystemet Nexus.

Vi ønsker derfor en kollega, som
  • er uddannet socialrådgiver
  • gerne har erfaring med psykiatri og misbrug
  • har erfaring med myndighedssagsbehandling
  • har erfaring med Voksenudredningsmetoden (VUM)
  • har en faglighed med gennemslagskraft
  • er stabil og fleksibel
Du er en ansvarsbevidst og serviceorienteret person, der kan samarbejde på alle niveauer. Du kan arbejde selvstændigt og trives med en bred kontakt til borgere, kolleger og samarbejdspartner i en travl hverdag. Du har interesse for at arbejde inden for psykiatri- og misbrugsområdet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse i stillingen skal der afleveres en privat straffeattest.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 27. juni 2019.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til områdeleder Pia Østergaard Andersen på telefon 6223 3940.