Plejecenter Vest søger sygeplejerske

Plejecenter Vest søger en sygeplejerske til fast stilling på 30 timer gennemsnitligt pr. uge med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. november 2020.
Ansættelsen vil være i Plejecenter Vest, for tiden med tilknytning til Ollerup Plejecenter.
Stillingen er med dagvagt på hverdage og weekendfri. Du vil skulle arbejde i dagvagt på enkelte helligdage i løbet af året, hvor du dækker alle områdets Plejecentre.

Har du lyst til at arbejde ud fra et helhedssyn, hvor du bringer borgeren i centrum, har interesse for og ser spændende udfordringer i arbejdet med ældre, så er det dig vi står og mangler
Vi arbejder efter Svendborg kommunens grundlæggende værdier:
"Helhed i opgaveløsning, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel".
Dette betyder, at der tages udgangspunkt i beboernes og familiens individuelle situation, der danner grundlag og er styrende for væsentlige beslutninger.
Ollerup Plejecenter består af 22 plejeboliger, 8 Demens boliger og 12 Ældreboliger.

Vi søger en sygeplejerske der:
 Har positiv tilgang til jobbet
 Har lyst til at være med i plejeopgaver
 Kan være en aktiv part i et fagligt læringsmiljø, således at fagligheden består samt  højnes
 Kan påtage sig rollen som mødeleder, sparringspartner og være med til at oplære kolleger
 Har gode samarbejdskompetencer og kan indgå i tværfagligt samarbejde
 Er godt til at lytte og gå ind i dialog, har forståelse for andres perspektiv
 Tager ansvar i opgaveløsningen
 Er god til at skabe og fastholde overblik
 Er selvstændig og har engagement i arbejdet
 Er faglig dygtig og brænder for sygeplejen.

Vi tilbyder:
 En dynamisk arbejdsplads med spændende og komplekse sygepleje opgaver
 En fleksibel arbejdsplads, et godt samarbejde og forståelse for hinanden
 En arbejdsplads med fagligt dygtige kolleger
 Mulighed for udvikling – såvel fagligt som personligt
 Fastlagte og strukturerede sygepleje møder
 Introduktion ved kolleger

Dine kollegaer er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Du vil få et tæt samarbejde med nærmeste sygeplejerskekollegaer i området. På nuværende tidspunkt består området af 14 sygeplejersker, desuden vil du kommet til at samarbejde med de øvrige sygeplejersker i kommunen.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

For uddybelse af området og afklarende spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Sektionsleder Gitte Zenker tlf.: 20141138

Ansøgningsfrist er torsdag den 24. september 2020 Samtaler afholdes mandag den 28. september 2020

For stillinger i direktørområde Social og Sundhed skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse i stillingen.