Kontorelev

Kontorelev

Svendborg Kommune søger 5 friske og engagerede kontorelever pr. 1. september 2019
 
Svendborg Kommune ligger i det naturskønne sydfynske område. Kommunen har fire grundlæggende værdier – borgeren i centrum, helhed i opgaveløsningen, læring og udvikling, samt trivsel.

Adgangskrav
For at blive elev ved Svendborg Kommune, skal du have bestået HG2, HGS eller HHX, EUX, EUS samt de uddannelsesspecifikke fag for kontor. Er du over 25 år skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering, som skal vedlægges ansøgningen

Vi tilbyder
Vi tilbyder en bred 2-årig uddannelse, hvor du lærer administration, økonomi, sagsbehandling, kundeservice, skriftlig og mundtlig kommunikation i en offentlig virksomhed.
 
Du skal på skole i 15 uger i løbet af uddannelsen, som er inklusiv fagprøveskrivning og eksamen.
Du vil få mulighed for, at arbejde i flere forskellige afdelinger.
Du vil få mulighed for, at søge udstationering i Wales i 9 uger af læretiden.

Lyder det som noget for dig, så klik ind på: www.svendborg.dk under ”job” og send din ansøgning og eksamenspapirer.

Du kan blive elev i følgende afdelinger:
  • Kommunaldirektør
    • 1 elev til HR - Uddannelse
  • Børn, Unge, Kultur og Fritid
    • 1 elev til Børn og Unge
    • 1 elev til Kultur og Fritid
  • Social, Sundhed og Beskæftigelse
    • 1 elev til Jobcenter
    • 1 elev til Social og Sundhed

Ansøgningsfrist: 1. april 2019

Du kan sende din ansøgning i perioden 1. februar 2019 - 1. april 2019
OBS: Husk at vedhæfte dit adgangsgivende eksamensbevis eller standpunktskarakterer, sammen med din ansøgning og CV.

Din ansøgning vil blive formidlet videre til alle relevante ansættelsesudvalg, men du er velkommen til at prioritere, hvis du har en favoritstilling – eller flere.

Søg og find beskrivelse af de enkelte stillinger på www.svendborg.dk under ”Job”, ”Elev i Svendborg Kommune”.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent
Vagn Hansen, på telefon: 24887098