Innovative social- og sundhedsassistenter til ny sektion i Midtbyen i Svendborg Vest

Vi søger social- og sundhedsassistenter til vores nye sektion i Midtbyen, som starter 1. marts.

Har du lyst til at være med til at starte en sektion op, så er det dig vi står og mangler. Du brænder for at arbejde ud fra borgerperspektivet og det afspejler sig i ord og handlinger. Du ønsker at være med til at skabe en god og fleksibel arbejdsplads, hvor der er fokus på at vi lykkes sammen.

Vi vil værdsætte stor trivsel og have fokus på social kapital. Vi arbejder aktivt med vores fælles arbejdsmiljø, med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
Vi prioriter, at arbejdsliv og familieliv hænger sammen.

Timetal er noget du bestemmer, bare det er minimum 28 timer om ugen. Du kan arbejde ren dagvagt eller aftenvagt, men du kan også arbejde blandet dag og aften. Vi lytter gerne til dine ønsker. Vi vil gerne, at vi kan arbejde fleksibelt i weekenderne, så man kan vælge at arbejde imellem hver 2. og 3. weekend.

Er du innovativ og kreativ i din opgaveløsning? Finder du mulighederne frem for begrænsningerne og er udfordringer noget du siger JA TAK til, så vil vi gerne have dig som kollega.

Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med blandt andet sygeplejersker og terapeuter og deltage i ugentlige møder, hvor vi sammen finder gode faglige løsninger.
Hvis du er praktikvejleder eller har lyst til at blive det, så er der mulighed for det.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
 
Vi tilbyder:
  • en hjemmepleje i god udvikling
  • en arbejdsdag med ansvar og faglige udfordringer
  • tværfagligt samarbejde
  • tæt samarbejde med kompetente og erfarne kollegaer
  • en arbejdsplads med gode samarbejdsrelationer
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads hvor vores arbejde er baseret på værdier og værdibaseret ledelse.
  • et job med frihed under ansvar
Til gengæld forventer vi, at du:
  • er handlekraftig og tør tage ansvar
  • har lyst til at indgå med dine faglige kompetencer i gruppen
  • har mod på forandring og kan lide nye opgaver
  • har gode samarbejdsevner og sætter pris på en god omgangstone
  • har en fleksibel indstilling til arbejdspladsen og kollegaerne
  • medbringer dit gode humør på arbejdet
  • har kørekort
Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 27. januar 2021

For yderligere information, kontakt sektionsleder Stina Nielsen på tlf. 62 23 44 07

For stillinger i direktørområdet Social- og Sundhed skal der forevises en privat
straffeattest ved ansættelse.