Økonomi og udbud

Økonomi og udbud

Har du lyst til udfordrende og varierende økonomiopgaver i en central Økonomi & Indkøbsafdeling? Har du flair for tal? Så har vi et spændende elev job.

Som elev i Økonomi & Indkøb vil du blive en del af en afdeling med masser af udfordringer i hverdagen, hvor vi vægter et godt samarbejde og arbejdsmiljø højt.

Vores opgaver er overordnet set, at sikre langsigtet og helhedsorienteret økonomistyring, for fastholdelse af en sund økonomi, kvalificere økonomiske beslutningsgrundlag, sikre optimale indkøbs- og udbudsprocesser samt at servicere og rådgive kommunens decentrale afdelinger og institutioner. Vi har en bred berøringsflade til kommunens organisation.

Elevtiden i Økonomi og Indkøb er på 2 år, hvor du bl.a. vil komme til at arbejde med og få kendskab til:

  • Regnskab
  • ​Budgetlægning
  • ​Bogføring
  • ​Afstemning af konti
  • ​Administrative opgaver
  • ​Økonomikonsulent funktionen
  • ​Elektronisk indkøbssystem

Vi lægger vægt på egenskaber som:

  • Gode samarbejdsevner
  • ​Fleksibilitet
  • ​At du er serviceminded
  • ​At du kan tage ansvar
  • ​Har flair for tal

Hos os vil du efter endt elevtid have en uddannelse, hvor du vil være godt rustet til fremtiden. Du vil have tilegnet dig en bred vifte af økonomiske færdigheder og have en god kontorfaglig baggrund, som du vil kunne benytte mange steder i dit videre arbejdsliv hos både offentlige og private virksomheder.

 

Læs mere om Økonomidirektørens område.