Center for Børn, Unge og Familier, afdeling Skovsbovej søger pædagog på 32 timer pr. uge fra 1. november 2019.

Center for Børn, Unge og Familier, afdeling Skovsbovej søger pædagog på 32 timer pr. uge fra 1. november 2019.

Afdeling Skovsbovej er en døgninstitution under Svendborg kommune med børn og unge i alderen 10-18 (23) år. Vi er blevet godkendt til 13 pladser, hvor vi tidligere havde 11 pladser, derfor søger vi en medarbejder.

Målgruppe:
Sårbare børn og unge som ikke kan bo hjemme, børnene har ofte sociale og følelsesmæssige udfordringer. Mange af vores børn oplever angst og har personlige vanskeligheder.

Faglige fundament:
Vi arbejder familieorienteret og ser individer og problemstillinger i en kontekstuel og relationel sammenhæng. Vi arbejder med afsæt i et grundlæggende systemisk og narrativt menneskesyn og værdifundament. Der arbejdes med at udvikle samspillet mellem barn og forældre, samt at forbedre de forhold der tilsammen skaber et godt og udviklende børneliv.

Vores målsætning er, at vi arbejder med at skabe udvikling psykisk, socialt og fagligt. Støtte den unge med, at udvikle større selvstændighed og til at tage ansvar for egen udvikling. Endvidere ønsker vi at støtte den unge i at udvikle hensigtsmæssige reaktionsmønstre. 

Nøglebegreber i det pædagogiske arbejde:
  • Rutiner og forudsigelighed i hverdagen 
  • Synlige og tydelige voksne, som kan rumme de unge
  • Skabe og udvikle relationer til de unge
  • Fremme følelsen af at have indflydelse på eget liv og blive set, hørt og forstået.
  • Arbejde med udvikling, handleplaner og inddragelse
  • Se intentionerne der er bag adfærden, møde barnet nysgerrigt og uden fordomme.
 
Skovsbovej har i ca. to år arbejdet med tidsbegrænsede anbringelser på den ene afdeling. Der er plads til 6 børn på denne afdeling. Husets anden afdeling arbejder med længerevarende anbringelser.

Din ansættelse vil blive på afdelingen for tidsbegrænsede anbringelser, hvor der er særlig opmærksomhed på dokumentation og forældre inddragelse/støtte.  
Vi søger en psykisk og fysisk robust og tydelig person til stillingen.

Vi arbejder i teams omkring de enkelte børn. Man skal have forståelse for de unge samtidig med, at man skal være i stand til at holde fast i en behandlingsplan og stå fast på de aftaler, der er i huset og ift. de unge. Det er vigtigt, at du har en anerkendende, positiv og nysgerrig tilgang til de unge.

Vi søger en medarbejder med følgende kvalifikationer:
  • Er rummelig og psykisk robust.
  • Er positiv, engageret og initiativrig.
  • Arbejder efter indgåede aftaler, procedurer og strategier.
  • Udviser ansvar, er stabil og kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Er medspillende i forhold til vores kultur og samarbejdet med bl.a. forældrene
  • Har respekt og forståelse for vores børn og unge, samt deres forældre.
  • Har erfaring eller viden om at arbejde med unge, der har forskellige sårbarheder med sig.
  • Er loyal overfor Svendborg kommunes værdier
  • Har en anerkendende og positiv tilgang til livet og arbejdslivet. 
  • Har gode skriftlige og kommunikative evner. Der udarbejdes status beskrivelser ca. hver 3. mdr.
     
Arbejdstid: Vi har en rullende 4 ugers vagtplan med blandede morgen og aftenvagter, samt arbejde i hver anden weekend.
 
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

HR afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende ift. stillingen. Vurderingen foretages af juridisk afdeling i samarbejde med Børn og Unge direktøren.

For yderligere oplysninger om stillingen kan der rettes henvendelse til Irene Larsen 3017 4574.

Samtaler forventes afholdt d. 26. og d. 27.9.