Botilbud Ryttervej søger ernæringsassistent 37 timer/ugen pr. 01.02.20

Ryttervej er et botilbud for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelse. De har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner.
Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger.
Vi ønsker en arbejdsplads, hvor udvikling og høj faglighed er det centrale, og hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd. En arbejdsplads med en ånd, der er præget af viljen til at løfte i flok, engagement og arbejdsglæde. Vi vægter det gode samarbejde højt, og det forventes, at alle tager ansvar for det gode arbejdsmiljø.
Vi arbejder ud fra den lærende organisations principper. Der arbejdes teambaseret og tværfagligt, hvor personalekategorierne er pædagoger, social - og sundhedsassistenter, sosuhjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeut, omsorgsmedhjælpere, husassistenter, ernæringsassistenter samt administrativt personale.
Alle på Ryttervej arbejder ud fra en pædagogisk tilgang.
Køkkenet på Ryttervej leverer alle måltider til beboerne. Der arbejdes teambaseret, og det forventes, at man er indstillet på at tage ansvar for produktion, egenkontrol, procedurer for hygiejne, varebestilling mv. i samarbejde med kolleger. I køkkenet arbejder 2 ernæringsassistenter. Et nært samarbejde med husassistenter og det pædagogiske personale er en naturlig del af hverdagen. Det er en forudsætning, at man har lyst til at arbejde i et pædagogisk miljø med tæt kontakt til beboerne.
Der må påregnes skiftende arbejdstider (sjældent efter kl. 18), herunder arbejde hver anden weekend og på helligdage.
Yderligere information om målgruppen og stedet findes ligeledes på hjemmesiden.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen skal der afleveres en privat straffeattest.
I Svendborg Kommune har vi røgfri arbejdstid, hvilket betyder, at du ikke ryger i arbejdstiden, hverken indendørs, udendørs eller uden for matriklen.