To Bedstemænd og en Skipper til M/S Helge

Kunne du tænke dig en sommer på Svendborgsund, omgivet af smuk natur og glade
turister?
Sundfarten M/S Helge søger besætning til sommerens mange sejladser, og kan tilbyde
et alsidigt job spækket med gode oplevelser og udfordringer.

Hvem er du?
Du stortrives med mange mennesker omkring dig og kan også lide når det skal gå stærkt.
Du er en smilende, tillidsvækkende og en åben person, der sætter en ære i at guide, at være hjælpsom og være vært.
Du er løsningsorienteret, initiativrig og praktisk anlagt.

Daglige opgaver:
Klargøring af skib.
Sejlads med mange anløb i strømfyldt og trafikeret farvand.
Optælling af passagerer og billettering.
Rengøring og almindeligt vedligehold af skib og maskineri.

Sundfærgen M/S Helge sejler fra midt i maj til sidst i september, i fast rute på Svendborgsund, fra Svendborg til Valdemars slot med stop undervejs ved Vindebyøre,
Christiansminde, Troense, Grasten og retur igen.
En rundtur har 10 stop, og tager knap 2 timer.
Der er normalt 3 rundture pr. dag, dog 4 i juli måned.
I løbet af en sæson medtager M/S Helge imellem 35.000 - 40.000 gæster.

Nå M/S Helge ikke sejler sin faste rute, kan skibet chartres af firmaer og private til en
tur på sundet. Der er normalt 40-50 charter sejladser på en sæson.

Uddannelseskrav bedstemænd:
Erhvervs duelighedsbevis (bemærk at duelighedsbevis for lystsejlere ikke er nok)

Uddannelseskrav skipper:
Minimum Sønæringsbevis som Kystskipper
Supplerende kurser:
GMDSS ROC

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har passagerskibskurserne § 5
Krisestyring, § 6 Passagerskibe og § 7 Tilrettelæggelse af båd- og brandøvelser.
Gyldig sundhedsbog er et krav.

Læs mere på www.mshelge.dk

M/S Helge ejes af Svendborg kommune og er organisatorisk placeret under Erhvervskontoret, Svendborg Havn, Færge- og Sundfart.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 13.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.